A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Haderslev

By i bunden af Haderslev Fjord, placeret på en sandbanke i Haderslev Tunneldal, hvor en å fra vest løb ud i fjorden. Den ældste bebyggelse stammer fra midten af 1100-tallet. Byen fik stadsret 1292 og rummede da borgen Haderslevhus og Vor Frue kirke, der i 1260’erne blev omdannet til en kollegiatkapitelkirke under Slesvig Bispedømme. Byen opnåede en vis handelsmæssig betydning som omladeplads for varer, der blev transporteret over land mellem Haderslev og Ribe.

Haderslev spillede i senmiddelalderen en politisk rolle i hertugdømmet på grund af den store kirke, der blev stærkt ombygget omkring 1420 i et mislykket forsøg på at gøre den til domkirke i et selvstændigt stift. Ved samme lejlighed skabtes Haderslev Dam, og byen blev omgivet af en kanal. I 1525-28 gennemførte junker Christian, den senere Christian 3., Reformationen i Haderslev og Tørning Len, som han havde fået som underhold. Haderslev var 1544-80 administrativ hovedby for hertug Hans den Ældres del af Hertugdømmerne. Hertugen opførte Hansborg Slot, Hertug Hans Hospitalet i byen, oprettede en latinskole, den nuværende katedralskole, og et apotek. Fra 1580 hørte Haderslev til den kongelige del af Hertugdømmerne, og Hansborg Slot var frem til 1627 et af den danske konges foretrukne slotte.

Store dele af byen inklusiv kirken nedbrændte i 1627, og den centrale del af byen, bl.a. Torvet, er endnu stærkt præget af huse opført umiddelbart efter branden. Den nordlige halvdel af byen nedbrændte 1759. Trods konkurrence fra Christiansfeld i årtierne efter 1773 var byen som den eneste købstad i hele den nordlige del af Slesvig forholdsvis stor. En stagnationsperiode blev afbrudt med gravningen af en sejlrende gennem fjorden 1829-1832. Herefter gennemgik byen en industriel udvikling, bl.a. med jernstøberier, tobaksfabrikker og ikke mindst vognfabrikker.

Efter 1864 stoppede denne udvikling, og byen blev i højere grad et administrativt centrum. Medvirkende hertil var bl.a. opførelsen af kasernen 1888, seminariet fra 1884, og anlæggelsen af 206 km smalsporede jernbaner 1899-1910. 1910 blev tre omegnskommuner, hovedsageligt med villakvarterer, lagt sammen med Haderslev by, men en begyndende økonomisk fremgang blev afbrudt af 1. Verdenskrig. Ved folkeafstemningen 1920 havde Haderslev som den eneste købstad dansk flertal: 5.209 danske og 3.275 tyske stemmer (63%)Der havde foregået en kraftig fortyskning i Haderslev, som var stærkt danskorienteret. Köller-politikken var voldsomst i Haderslev.

Efter Genforeningen blev Vor Frue Kirke i 1922 domkirke i det nyoprettede Haderslev Stift. Byen gennemgik ikke nogen udpræget industriel udvikling, og først efter Besættelsen kom der gang i en industrialisering samt i byggeriet af almennyttige boliger og etagebyggeri. Etableringen af Omkørselsvejen og Damparken 1948-56 betød, at byen ikke fik store gadegennembrud. Med grundlæggelsen i 1964 af Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger i Haderslev blev der indledt en bevaringsindsats, der har sikret en fornem gammel bygningsmasse i den indre by, bl.a. med godt 70 fredede bygninger.

Byen er præget af at være uddannelsescentrum med en stor afdeling under University College Syddanmark, bl.a. med læreruddannelse og grafisk kommunikation. Andre store arbejdspladser er kasernen og sygehuset. Erhvervslivet består hovedsageligt af metalvarevirksomheder, møbelindustri, konfektionsindustri og fødevarevirksomheder. Desuden flere maritime virksomheder, bl.a. det internationalt kendte sejlskibsværft X-Yachts, etableret 1979. De to selvstændige virksomheder Bryggeriet Fuglsang og Maltfabrikken Fuglsang var oprindelig ét bryggeri, grundlagt i 1865.

Indbyggertal: 3.635 (1803), 8.279 (1864), 13.149 (1921) og 21.213 (2011). Haderslev er dermed Sønderjyllands næststørste by.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Thomas Otto Achelis: Haderslev i gamle dage 1292-1800. 1926-1929.
Henrik Fangel: Haderslev Bys Historie 1800-1864. 1975. Henrik Fangel: Haderslev Bys Historie 1864-1920. 1996.
Lennart S. Madsen m.fl.: Haderslev i 700 år. 1992. 

"I Harslev boe de fin, i Synneborg ville de gern vær et, i Tynne ved de it va de æ og i Affenraa kist de it ven øver it".