A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hamburger Hallig

Oprindelig vadehavsø uden diger. En hallig er derfor stærkt udsat for oversvømmelse i forbindelse med kraftigt højvande eller stormflod. De fleste halliger har dog lave sommerdiger nu. På beboede halliger er husene byggede på såkaldte værfter, det vil sige kunstigt opkastede høje, så husene ikke oversvømmes ved højvande, men hvor resten af øen oversvømmes. En typisk vinter sker det 20-30 gange. Oversvømmelse kaldes ”Land Unter”.

Halligerne var oprindelig en del af fastlandet, men blev løsrevet ved de store stormfloder i 1362 (”De grote Mandrænk”, hvor der mellem Ribe og Flanders kyst skal være druknet 100.000 mennesker) og 1634. Havet har gennem århundrederne taget mere og mere af halligerne, som i dag har et samlet areal på 2.281 hektar med ca. 250 indbyggere. Halligerne er i dag beskyttede af kraftige stensætninger mod vest. Store dele af halligerne henligger som fuglereservater.

På halligerne lever man mest af kvægopfodring og turisme.

Ud for den sydslesvigske vestkyst findes 10 halliger. Nord for grænsen findes kun en enkelt, nemlig den ubeboede ”fugleø” Jordsand:

Hamburger Hallig (100 hektar, 3 indbyggere på et værft), har siden 1860 via en dæmning været landfast.

Hooge (574 hektar, 167 indbyggere på 10 værfter) er en af de største halliger. Hallig Hooge fik i 1826 besøg af Frederik 6., der ønskede at besøge selv de mest afsides beliggende steder og besigtige skaderne efter en meget alvorlig stormflod i 1825. Efter besøget oprettede kongen Halligfondet, hvorfra enhver halligbeboer som byggede ”et højt og drøjt værft med gode bygninger” kunne få tilskud. Man kan komme til Hallig Hooge med færge fra Dagebüll.

Süderoog (60 hektar, et enkelt værft, mange turister om sommeren). På Süderoog fødtes i 1898 Hermann Newton Paulsen, som efter at have deltaget i 1. verdenskrigs rædsler, blev overbevist pacifist. Fra 1927 er der gennemført mange ungdomslejre for op til 300 unge fra hele Europa på Süderoog, som Hermann Paulsen og hans svenskfødte hustru Gunvor kaldte ”fredens ø”. På Süderoog flages der sommeren igennem med det svenske flag.

Norderoog (ca.11 hektar, ubeboet). Halligen er fuglereservat og adgang dertil strengt forbudt. Halligen er om sommeren under opsyn af en ”fuglekonge”, som bor i en hytte på pæle

Südfall (ca. 45 hektar, et værft med en beboelse). I nærheden af Südfall har man fundet rester af byen Rungholts sluser. På Südfall boede den gamle grevinde Diana Rewentlow, der døde i 1954. Niels Bøgh Andersen fortæller herom i bogen ”Forstander på Jaruplund (Gyldendal, 1978).

Nordstrandischmoor (Nordstrandmose), ca. 170 hektar, 4 værfter, 22 indbyggere),

Oland (ca. 100 hektar, et værft med 15 huse, ca. 50 indbyggere). Ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 havde Valdemar Sejr et jagthus på Oland. På halligen finder man en lille stråtækt kirke bygget i 1824, som erstatning for to tidligere kirker, som under trussel om at blive revet i havet blev flyttet. H.C. Andersen skildrer livet på Oland i ”De to baronesser” (1849), II del, 1. kapitel. Oland blev i 1925 forbundet med fastlandet og Langenæs med dæmninger.

Gröde (250 hektar, 2 værfter),

Habel (3 hektar, et værft, kun beboet om sommeren),

Langenæs (900 hektar, 20 værfter,  216 indbyggere). Langenæs er den største hallig og via en dæmning forbundet med Oland, og dermed igen med dæmning til Dagebøl. Halligen har egen kirke og to skoler..

Litteratur:
F. Dinsen Hansen: Nordfrisland – digernes land. Udgivet af Foriining for Nationale Friiske. Bygd 1976.

Richard Andersen: Vandringer syd for grænsen. Gyldendal 1981.

Ture i Nord- og Sydslesvig. Politikens forlag 1965.