A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Helgoland

Tysk ø i Nordsøen med ca. 1.700 indbyggere under delstaten Slesvig-Holsten. Øen har et areal på 160 hektar og består af Oberland i den nordvestlige del, der hæver sig op til 58 m over havoverfladen og det lave Unterland i den sydøstlige del. Ca. 1,5 km øst for hovedøen ligger Helgoländer Düne, som indtil stormfloden i 1720 var landfast med Helgoland.

Dele af Helgoland består af en rød og lysbroget sandsten fra Trias-tiden. Den lokale rødfarvede flintesten eksporteredes allerede i stenalderen. Helgoland nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, men frem til 1470, hvor det fastslås, at øen hørte under det slesvigske domkapitel og dermed var en del af Slesvig, er øens statsretslige tilhørsforhold uklart. Ved delingen i 1544 blev Helgoland først overset, men blev siden en del af de gottorpske besiddelser frem til 1713.

Den isolerede, men strategisk vigtige ø, nød en høj grad af selvstændighed som landskab, og specielt fiskeriet omkring øen spillede en stor rolle. Amtmanden i Gottorp og fra 1639 amtmanden i Husum havde opsynet med de økonomiske anliggender og indsatte strandfogeden. Som følge af afstanden til øen var amtmandens magt dog reelt stærkt begrænset. Fra omkring 1500 kendes en landfoged, der var forbindelsesled mellem landsherren og det lokale rådmandskollegium, hvor han deltog som formand. Indtil ca. 1600 var landfogeden en lokal, men herefter blev embedet lagt sammen med kollegiet og varetaget af en fremmed. I 1587 fik øen en "Landesbeliebung", der svarede til en landsbyvedtægt. 

I 1807 blev øen besat af Storbritannien, som i 1814 fik den formelt overdraget. I dansk historie er Helgoland mest berømt for Slaget ved Helgoland i 1864, hvor bl.a. fregatten Jylland tog del.

Tyskerne overtog Helgoland fra briterne i 1890 til gengæld for Zanzibar og andre besiddelser i Afrika, hvorved briterne markerede, at de accepterede tysk dominans over havene tæt på Tyskland, herunder den østlige del af Nordsøen og de danske bælter, bl.a. skabt af bygningen af Kielerkanalen, som blev åbnet i 1896. Helgoland blev herefter gjort til et stærkt støttepunkt for den tyske flåde. Versaillestraktaten medførte, at Helgoland blev demilitariseret, men i 1935 vendte de tyske styrker tilbage.

Efter 1945 var øen en del af den britiske besættelseszone; befolkningen blev tvangsevakueret, og øen brugt som øvelsesmål for det britiske luftvåben. I 1952 kom Helgoland igen under tysk suverænitet.

I 2010 havde øen 1.129 indbyggere.

 

Litteratur:

Kim Furdal, Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen, Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Gerret Liebing Schlaber, Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, og samme: Administrative tilhørsforhold ... 2007.

A. Bantelmann m.fl., Geschichte Nordfrieslands, Heide: 1995. 

Flere oplysninger