A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Holmen, Slesvig

Neden for domkirken ligger fiskerlejet Holmen, som oprindelig var adskilt fra det omgivende bysamfund ved det smalle sund Fischbrückbach, som blev fyldt op i 1935.

Allerede i Slesvigs stadsret fra 1200 står der, at fiskerne fra Holmen har "ret til frit at fiske på hele Slien". Denne ret blev gang på gang antastet af godsejere syd for Slien, og fiskerne klagede til kong Christian 1. for at få deres ret. I 1480 udstedte kongen derfor "Slibrevet", hvori det hedder: "Holmens fiskere har ret til frit at fiske på hele Slien. De må trække deres garn så langt op på land, som de kan kaste med rorpinden". Holmens fiskerlaug fra 1765 eksisterer stadig.

Sli-brevets rettigheder udmøntedes i dannelse af et fisker-lav på Holmen, hvis størrelse fiskerne selv søgte at begrænse ved at lade sønner og døtre i de forholdsvis få familier gifte sig med hinanden. Det udviklede få men store familier, og for at skelne de forskellige familiemedlemmer fra hinanden, blev brugen af øgenavne meget udbredt. Op mod 300 forskellige øgenavne har været i brug, bl.a. Leier, Baron, Diransch, de Aap, Mochum, Dalli, de Änt, de Woort, Bambus, Gandhi, Abs, Dickkopp, Mohrich, Ausch, Iwi, Iwan, Leus, Nacke, Buer, Jöns, Kack, Pati, Meister, Bretter, de Flottenschoster, Himmelbau, Schnieder, Setzer, Schipperduk, Scherf, Puttkammer og de dree Ministers. Nogle af navnene kan man stadig finde på gravstenene på den lille kirkegård, som ligger midt på Holmen og på navneskiltene på enkelte af de små fiskerhuse, som omgiver kirkegården.

Til kirkegården knytter sig et såkaldt "ligbærergilde", som stammer tilbage fra begyndelsen af 1600-tallet, da Europa fra ramt af pest. Det kunne være svært at få den pestdøde begravet, men i ligbærergildets love hed det, at en pestdøds kiste skulle stilles uden for døren, og så havde gildebrødrene pligt til at sørge for begravelsen. Gildet havde også en ligkone, der skulle sørge for, at liget kom smukt i kisten.

Richard Andersen fortæller i sin bog "Vandringer syd for grænsen" fra 1981 at ligbærergildet stadig eksisterer og afholder en fire dage lang generalforsamling hvert år i den anden weekend i juni: "Den søndag generalforsamlingen begynder, møder Holmens børn ved oldermandens hus med blomster, og oldermanden går i spidsen for børnene tre gange rundt om det lille kapel på kirkegården. Derpå går de til gildehuset, hvor blomsterne bindes sammen til en fornem dekoration hvorefter børnene trakteres med limonade. Om aftenen er der dans for børnene i ligbærergildet.

Mandag morgen mødes mændene ved oldermandens hus. De møder i sort diplomatfrakke, høj hat og nellike i knaphullet. Ved mindestenen for de faldne i de to verdenskrige holdes en kort andagt, hvorefter man går tre gange rundt om kapellet og derpå til gildesalen. Ved denne fest deltager kun mændene og ligkonen. Oldermanden aflægger beretning, hvorefter snapsen er fri.

Om tirsdagen mødes mændene igen hos oldermanden for at gøre op, hvad udgifterne har været til snaps, hvidtøl m.m.Derpå er det oldermandens pligt at beværte med kogt røget skinke og snaps. Om eftermiddagen mødes bestyrelsens damer hols oldermandens kone til kaffe, og dermed er den årlige generalforsamling i begravelsesgildet slut".

Litteratur:
Niels Vollertsen: "Øgenavne og levevilkår blandt fiskerne i Slesvig". Sønderjyske Årbøger 1985, s. 137-156.
Richard Andersen: "Vandringer syd for grænsen".Gyldendal, 1981, s. 69-80.