A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hærvejen

Fra Viborg til Slesvig og videre til Itzehoe i Holsten kan man påvise resterne af Hærvejen (eller Oksevejen, Adelvejen eller Pilgrimsvejen, som den også kaldes). I Nørrejylland følger vejen den jyske højderyg og vandskellet. På denne rute var der færrest og mindst vandløb at krydse. Langs Hærvejen findes en mængde bronzealderhøje, runesten, kirker og kroer som vidner om vejens eksistens igennem årtusinder. En række borge er i tidens løb anlagt tæt ved Hærvejen, f.eks. Skodborghus, Tørning, Nyhus og Gammel Gottorp. En række slag har også fundet sted langs Hærvejen, f.eks. Lyrskov i 1043, Lo Hede i 1261, "nord for Danevirke" i 1331, Immervad i 1422, Bov i 1848, Isted i 1850 og Sankelmark i 1864.

Den helt nøjagtige linjeføring kan ikke defineres, fordi vejforløbet har ændret sig igennem historiens løb. Hærvejen er mere et nord-syd gående vejsystem, hvor man har fulgt det spor, som var lettest at passere. Dette får man et godt indtryk af på strækningen fra Bommerlund og til Bov, hvor man kan se forskellige vejføringer. På enkelte strækninger var der i perioder opsat vejmærker i form af træpæle eller høje flækkede granitsten, så de vejfarende kunne orientere sig. På den øde strækning mellem Oksekær og Bov var der i en periode opsat lygtefyr.

Hærvejens vigtigste funktion i fredstid har været studedrifter fra Nørrejylland til de store markeder i Itzehoe og Hamborg. I krigstid har vejen naturligvis kunnet bruges til transport af fodfolk og ryttere.

Fra Hærvejen udgår andre oldtidsveje, bl.a. Pottervejen fra det vestlige Jylland som munder ud i Hærvejen ved Immervad Bro og "Den krumme Vej" ved Bov, som fører ind til Flensborg, samt en vej fra tingstedet ved Urnehoved til Varnæsvig på sydsiden af Aabenraa Fjord, hvorfra der i oldtiden var skibsforbindelse til Fyn. Endelig førte den såkaldte Stabelholmvej fra Oversø vestpå mod Frederiksstad. Også Ugl Herreds tingsted umiddelbart syd for Oversø ligger lige ved Hærvejen.

Hærvejen passerer Kongeåen ved Skodborghus. Igennem Sønderjylland følger Hærvejen ikke højderyggen, men et lidt vestligere forløb, hvor der i slutningen af 1700-tallet blev bygget en række broer over de sønderjyske vandløb (Immervad Bro, Povls Bro og Gejlå Bro er de mest kendte). Mellem Bov og Slesvig passerer Hærvejen Helligbæk, hvor man finder den såkaldte Popposten, hvor Harald Blåtand ifølge sagnet blev døbt af den kristne klerk Poppo.

Hærvejen passerer i Sønderjylland en række landsbyer. Her henvises til Kliplev, Bov og Oversø.

Langs Hærvejen lå/ligger en række kendte gæstgiverier som f.eks. Rise Kro ved Rødekro, Toldsted Kro, Bommerlund Kro, Bov Kro, Oldemorstoft ved Padborg, Historischer Krug i Oversø og Skanderup Kro ved Isted i Sydslesvig.

Syd for Oversø følger Hærvejen stort set landevejen mellem Flensborg og Slesvig, men lidt nord for Slesvig følger den en vestlig linje uden om byen. Den skærer Danevirke og Valdemarsmuren ved det såkaldte Kalegat ca. 1 km vest for landsbyen Dannewerk. Umiddelbart syd for ligger Danevirke Museum. Ca. 1 km. længere mod syd passerer Hærvejen Danhøjene, to bronzealderhøje, (hvor kong Dan ifølge sagnet skulle være begravet) og skærer  Kovirke, inden vejen afbrydes af den store militærflyveplads Jagel, som var den vigtigste vestlige lufthavn under luftbroen til Berlin i 1960'erne.

Anlæg af nye chausse’er og jernbaner bevirkede, at Hærvejen i løbet af 1800-tallet mistede sin trafikale betydning. I anden halvdel af 1900-tallet er vejen blevet voldsomt udviklet som turistattraktion.

Litteratur:

Henrik Becker-Christensen, Hærvejen i Sønderjylland, 1981. 

Karl-Erik Frandsen, Okser på vandring. Produktion og eksport af stude fra Danmark i midten af 1600-tallet, 1994.