A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Herrnhuterne

Brødremenigheden (kommer af det tyske Die Brüdergemeinde), evangelisk-kristeligt samfund, som i 1727 blev grundlagt af grev N.L. von Zinzendorf på godset Berthelsdorf i Sachsen. Menigheden blev grundlagt på baggrund af forfølgelse af den katolske kirke.



Menigheden er præget af en inderlig kristentro. Kristendom er kærlighed til Kristus.



Brødremenigheden blev ledet af 12 ældste med Zinzendorf i spidsen og var inddelt efter alder, køn og om man var gift eller ugift. Kirkegården kaldes ”Gudsageren”. Menighedens medlemmer ligger begravet i den rækkefølge de er døde, og gravene er fuldstændig ens for at understrege, at alle er lige værdige over for Vor Herre.



I 1773 grundlægges Brødremenigheden i Christiansfeld (opkaldt efter Christian 7.), der fortsat eksisterer som en frikirke. De fleste af Brødremenighedens medlemmer er også medlemmer af Folkekirken.