A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hjortspringbåden

Hjortspingbåden er en del af stort våbenoffer udgravet i Hjortspring Mose på Nordals i 1921. Båden stammer fra ca. 350 f.Kr. og har en længde på 19 meter beregnet til en besætning på 23 mand. Største bredde er 2 meter og båden stikker ca. 0,7 meter i vandet. Båden har vejet ca. 500 kg. Båden er opbygget af 5 lindeplanker. For og agter er den udsmykket med opadbøjede "snabler", men båden har i øvrigt intet at gøre med vikingeskibet som først kom frem ca. 1.000 år senere.

Ud over Hjortspringbåden rummede fundet over 60 træskjolde, 169 spyd, 11 sværd og flere ringbrynjer, som lå ved skibet.

Fundet tolkes som et takoffer til guderne over en vundet sejr. De forskellige genstande inklusiv båden har tilhørt den slagne hær. Fundet er udstillet på Nationalmuseet.

Bådelauget Tilia Alsie har lavet en nøjagtig rekonstruktion af Hjortspringbåden. Læs mere her.