A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, dansk statsmand

Ove Høegh-Guldberg var søn af en bedemand i Horsens. Efter sin studentereksamen afsluttede han i 1753 teologi-studiet, hvorefter han studerede historie. Han blev fra 1761 professor i retorik ved Sorø Akademi, indtil han i 1764 blev lærer for Frederik 5.'s søn, arveprins Frederik hvorved han fastholdt en tæt forbindelse til hoffet, som var svækket på grund af den sindssyge Christian 7.

Høegh-Guldberg nærede afsky for Struensee og medvirkede aktivt til hans fald ved kuppet den 17. januar 1772. Han var efterfølgende medlem af den kommission, som dømte Struensee til døden.

I årene efter Struensees fald fik Høegh-Guldberg en mere og mere central placering og han blev efterhånden den ledende person i regeringen. Han søgte at imødekomme den borgerlige middelklasse, som var stærkt misfornøjet med, at så mange fremmede, det vil sige medlemmer af det tyske aristokrati, havde høje poster i statsadministrationen. Han gennemførte på Christian 7.'s fødselsdag 29. januar 1776 lov om indfødsret, som bl.a. krævede, at man for at få embede i staten skulle være født i Danmark, Norge eller Slesvig-Holsten.

Høegh-Guldbergs dansk-sindede politik fik stor betydning for dansk identitetsdannelse i slutningen af 1700-tallet i den borgerlige middelklasse, en identitetsdannelse som udvikledes i modsætning til den udbredte brug af tysk sprog i administrationen og som i øvrigt førte til Tyskerfejden i 1789-90.

Da Christian 7.'s søn kronprins Frederik (den senere Frederik 6.) i 1784 gennemførte et grundigt planlagt statskup (i samarbejde med repræsentanter for det reformvenlige tyske aristokrati med A.P. Bernstorff, Christian Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann i spidsen blev Ove Høegh-Guldberg afskediget og udnævnt til stiftamtmand i Århus. Høegh-Guldberg beholdt denne stilling til 1802, hvorefter han tilbragte de sidste år på herregården Hald ved Viborg, som han havde erhvervet i 1798.

Ove Høegh-Guldberg døde den 7. februar 1808 og ligger begravet i Finderup.

Litteratur: Per Olov Engquist: "Livlægens besøg".