A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hiort-Lorenzen, Hans Rudolph, 1832-1917, journalist

H.R. Hiort-Lorenzen er søn af stænderdeputeret Peter Hiort Lorenzen fra Haderslev. Han blev i 1851 student fra Sorø Akademi og vendte derefter tilbage til Sønderjylland, hvor han tog juridisk embedseksamen i Flensborg i 1856.

Da der i samme periode herskede mangel på tyskkyndige danske embedsmænd i Mellemslesvig (se de regenburgske sprogreskripter), gjorde han hurtigt karriere og blev udnævnt til både borgmester, politimester og byfoged i Egernførde, hvorfra han efter kun et år blev forflyttet til herredsfoged i Satrup og Mårkjær herred med bopæl i Slesvig by.

I forbindelse med krigen i 1864 måtte han som dansksindet embedsmand tage flugten, idet de østrigske besættelsestropper ikke ydede tilstrækkelig beskyttelse. Han kom til København, hvor han under krigen var bestyrer på det militære lazaret på Frederiksberg Slot. Efter fredsslutningen  søgte han forgæves bestalling som advokat i Sønderjylland. I stedet købte han med hjælp fra sin velhavende svigerfar dagbladet Dannevirke i Haderslev og udvidede i 1874 med dagbladet Freja i Aabenraa. Han kom som redaktør hurtigt i klammeri med de preussiske myndigheder med flere korte fængselsstraffe til følge.

I 1874 blev han tiltalt for majestætsfornærmelse, fordi han i sin avis havde givet plads til et indlæg af pastor Mørk Hansen i Vonsild, der sluttede med at opfordre de tyske præster i Sønderjyllands danske menigheder til "at anraabe Himlen om at mage det saa, at deres Kejser vilde holde det Løfte, han havde givet i Artikel V, for at han kunde gaa i sin Grav som en ærlig Mand". Ved retten i Kiel blev han idømt 8 måneders fængsel i Magdeburg.

I perioden 1868 til 1875 førte Hiort-Lorenzen en omfattende brevveksling med H.A. Krüger, der sad i den preussiske landdag i Berlin, hvor han førte den såkaldte edsnægter-politik.

Hiort-Lorenzen forlod af frygt for en formel udvisning, der ville fratage ham muligheden for at besøge sin fødeegn, frivilligt Haderslev i 1877 og bosatte sig i København. Her fik han igen journalistiske opgaver som redaktør for bl.a. Nationaltidende. Han blev i de følgende år indviklet i forskellige intriger under provisorierne. Han forlod redaktørarbejdet i 1893. Året efter udnævntes han til stiftsskriver i Roskilde og beklædte dette embede til sin død.