A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hansen, Christian Frederik, 1788-1873, krigsminister

C.F. Hansen blev født i Helsingør, hvor han allerede som 13-årig tog studentereksamen. Efter at være blevet cand.jur. i 1806 besluttede han sig for en militær løbebane.

Som ung officer deltog han efter napoleonskrigene i det såkaldte okkupationskorps i Frankrig, hvor han tilegnede sig sproget. I perioden 1831-42 var han undervisningsdirektør for Landkadetakademiet og forestod omorganiseringen af uddannelsen; han var blandt andet stærk fortaler for at styrke faget dansk i officersuddannelsen. C.F. Hansen var den drivende kraft i den kommission, som forberedte en ny hærordning i 1842 og var en varm fortaler for almindelig værnepligt, hvilket Christian 8. dog modsatte sig. Almindelig værnepligt blev først indført i 1848.

Den 20. marts 1848, i forlængelse af oprøret i Rendsborg blev C.F. Hansen medlem af den kommission, som skulle stå for krigsforberedelserne og den 25. marts blev han udnævnt til departementschef i det nyoprettede krigsministerium med A.F. Tscherning som krigsminister. Tscherning have C.F. Hansen lært at kende allerede i årene i Frankrig og de to var enige om indførelse af almindelig værnepligt i forbindelse med krigsforberedelserne op til Treårskrigen.

I København fremstilledes begivenhederne efter Slaget ved Slesvig den 23. april 1848 og specielt i Flensborg den 24. april stærkt overdrevne og som om der var udbredt panik. Tscherning sendte på grund af disse overdrevne oplysninger C.F. Hansen til Als med fuldmagt til på ministerens vegne "at foretage og anordne hvad han under de stedfindende forhold måtte skøbbe rigtigst". En sådan fuldmagt førte naturligvis omgående til uenighed med den kommanderende general Hans Hedemann.  Uenigheden løstes dog ved at Hedemann, som havde overkommandoen over de samlede styrker, kom til Fyn for at reorganisere en større styrke der, mens C.F. Hansen udnævntes til generalmajor med kommando over styrken på Als.

I forbindelse med kampene ved Nybøl den 28. maj og ved Dybbøl den 5. juni 1848 udmærkede C.F. Hansen sig som en dygtig officer, men han nød ikke samme popularitet som mange andre officerer. C.F. Hansen var dybt konservativ og han statsyn var stadig præget af enevælden.

Da Martsministeriet trådte tilbage i november 1848 blev C.F. Hansen udnævnt til krigsminister i den nye regering. Her kom han hurtigt i konflikt med rigsdagen, fordi han ikke viste respekt for rigsdagen beslutninger og f.eks. overskred de bevillinger, han fik stillet til rådighed på finansloven. Hans manglende respekt for Grundloven kom også til udtryk i hans udsagn om "at ingen stod imellem soldaterne og deres øverste chef".

Da krigen i april 1849 blev genoptaget, blandede han sig som politiker i Overkommandoens beføjelser. Han havde et medansvar for det mislykkede angreb ved Slaget i Egernførde Fjord. Selve operationen var en rest af en stor og urealistisk plan som C.F. Hansen gerne havde set iværksat, men som overkommandoen vendte sig imod. Efter nederlaget i Egernførde Fjord gjorde C.F. Hansen helt uberettiget hærens Overkommando ved general von Krogh og hans stabschef Frederik Læssøe anvsarlige. I realiteten handlede det formentlig om at komme af med Læssøe, som C.F. Hansen siden ungdommen havde stået i et skarpt modsætningsforhold til. I stedet blev general Frederik Bülow udnævnt til øverstkommanderende med oberst Flensborg som stabschef.

Også Bülows planer om et udfald fra Fredericia mødte modstand hos C.F. Hansen, men det lykkedes til sidst Bülow at overbevise ministeren og gennemføre udfaldet fra Fredericia den 6. juli, som førte til den afgørende sejr i sommeren 1849. Ligeledes gik han imod Overkommandoen efter Slaget ved Isted den 25. juli 1850.

C.F. Hansens forgænger A.F. Tscherning havde som politiker blandet sig i hærledelsens dispositioner, C.F. Hansen udbyggede denne handlemåde yderligere og under krigen i 1864 forsattes samme linje med katastrofale følger. Hansen indgav sin afskedsbegæring i sommeren 1851, men han blev krigsminister igen i ministerierne C.A. Bluhme og A.S. Ørsted 1852-54. Umiddelbart efter krigen i 1864 var han krigsminister fra 11. juli 1864 og frem til november 1865.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal 1981.