A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hokkerup

Landsby mellem Kruså og Gråsten. Det var her en af træfningerne den 9. april 1940 mellem dårligt udrustede soldater fra Søgård og den tyske besættelsesmagt fandt sted. To danske soldater omkom her.


Uddrag af føreren for cykelhalvdelingen i Hokkerup, løjtnant H.J. Højerslevs redegørelse:


Den 9/4 klokken 4.55 modtog 3. deling ordre til at gå i tidligere udpegede stillinger ved Rønshoved og vejgaflen syd for Hokkerup.


Kl. 5.00 var delingen samlet. Geværerne ladt og forpatrulje udtaget. Hele delingen afgik derefter under min kommando mod Hokkerup.


Kl. 5.05 blev delingen beskudt af flyvere på højde med Tørsbøl Granplantage. Delingen gik i flyverskjul og efter at have talt 28 flyvere, blev meldingen indsendt; der var 36 nordgående på højde med vestkanten af Rinkenæs Skov, samt et lignende antal omkring Lundtoft. Ildskær bemærkedes i samme retning og stærk skydning. 2 minutter senere fortsættes fremrykningen til Hokkerup vejgaffel, hvor den halve deling kørte videre til Rønshoved.


Kl. 5.10 ved ankomsten til vejgaflen syd for Hokkerup var afværgekompagniets halvdeling i stilling og vejspærring etableret. Vi forberedte gravearbejder, men blev klokken ca. 5.20 angrebet af tyske panservogne. Kort tid efter var kampen i fuld gang med tysk fodfolk, som trak igennem Kelstrup Skov. Området nord for vejen omkring kanonen blev beskudt og bag bebyggelsen faldt granater.


Kl. 5.40 forsøgte jeg at sende melding. 220 meldte sig frivilligt, men da han blev stærkt beskudt, blev han kaldt tilbage.


Kl. 6.15 var stillingen omringet af ca. 100 tyskere og da man var rede til at stikke bajonet i vore folk, og flere var slået i jorden, besluttede jeg at overgive stillingen, hvilket foregik ved fløjt og kommandoen "Hold inde", hvorefter al skydning ophørte og vore sårede straks blev hjulpet.


Kun ved tyske sanitetsfolks tilstedeværelse kunne vore sårede øjeblikkelig få nødvendig hjælp.


Soldaterne blev på en rolig måde afvæbnet og på min kommando stillet op i rodekolonne og derefter sat i march til Kruså grænsestation. Jeg blev selv kørt til samme sted pr. motorcykel.


Ved ankomsten bad man fra tysk side om min kones adresse for at sende hende besked om, hvor jeg var. Dernæst blev jeg spurgt om jeg havde ordre til at skyde, om hvor mange mand jeg havde, afdelingskompagni- og regimentschefens navn. Jeg måtte blive i kontoret eller gå ud til soldaterne, som jeg selv ville.


Da mine folk var ankommet, bad jeg om mad til dem og dette ankom pr. bil fra Flensborg, som tørkost.


Man gjorde mig opmærksom på, at Tyskland ikke ville kæmpe mod Danmark, kun besætte landet for at forhindre engelsk landgang og, at man ikke havde skudt på os, hvis ikke vi havde begyndt.


Kl. ca. 9.15 fik jeg melding om, at Danmark og Tyskland havde sluttet fred og vi måtte gå ud på vejen til nærmere ordre om afmarch forelå fra generalkommandoen.


Klokken 10.30 påbegyndtes hjemmarch.


Nr. 222, E. Groth, bør særlig fremhæves blandt vore rolige, tapre soldater, som alle opførte sig mønstergyldigt.


Hans koldblodige optræden bag rekylgeværet, gav et ualmindeligt godt resultat, lige til styrken var overmandet, og skønt han blev besakudt bagfra og ramt i gasmasken, som reddede hans liv, skød han stadig fremad mod den fremstormende styrke.


Af tab havde min styrke: 1 sergent dræbt - en menig hårdtsåret - en let såret.


Kilde: "9. april skildret i breve fra danske soldater". Samlet og udgivet af Arne Stevns. Steen Hasselbalchs Forlag, 1940.