A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Inkorporationen af Slesvig 1721

I 1721 blev de gottorpske dele af hertugdømmet Slesvig inkorporeret i den danske konges del, og kongen blev arvehyldet af samtlige stænder (gejstlige, ridderskab og borgere) på Gottorp Slot, hvor de aflagde ed til deres nye landsherre. Det skulle understrege Slesvigs nære forbindelse med Danmark, men den administrative adskillelse mellem de to områder blev ikke ændret, og Holsten var fortsat opdelt i en kongelig og en gottorpsk del. Her bestod fællesregeringen også fortsat.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Lars N. Henningsen i: Sønderjyllands Historie indtil 1815. 2008.