A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ingeborg Appels beskrivelse af Cornelius Appels ordination

Ingeborg Appel var datter af Askov Højskoles forstanderpar Ludvig og Charlotte Schrøder og oplevede som 6-årig sin svigerfars indsættelse  som den første frimenighedspræst i Rødding Frimenighed i 1874. Se Margrethe Christiansen: Ingeborg Appel og Askov. Kristeligt Dagblads Forlag, 1967, s. 16

I juli måned 1874 mærkede vi børn, at der snart ville ske noget enestående på skolen. Far (Ludvig Schrøder) havde været til møde i Århus og kom hjem derfra med Cornelius Appel fra Rødding. De forhandlede meget ivrigt med pastor Svejstrup og Nutzhorn om noget de kaldte "ordination", et gådefuldt ord for os børn. Nogle dage senere kom Appel med sin ældste søn og svigerdatter, de skulle se noget, som var sendt i en kasse, adresseret til far. Vi børn kiggede nysgerrigt til under udpakningen. Og frem kom et stort sølvbæger og en lille sølvtallerken, lignende den, der stod på alterbordet i Vejen kirke. Det var en "Gave fra Venner i Kongeriget til Frimenigheden i Rødding". Men Appel måtte først få den derned den 30. juli.

Da denne dag nærmede sig, var der stor travlhed på skolen. Mor og far strålede af glæde. Gymnastiksalens vægge dækkedes med grønt. Guirlander blev bundet og hængt op i buerne. På den østre gavlvæg blev det store, smukke billede af "Den sixtinske Madonna" anbragt, indfattet af en blomsterkrans, og oven over billedet var fæstet et stort kors med roser. Nedenunder billedet stod en talerstol, og foran denne et højt bord, dækket med mors fineste dug, på hvis nedhængende del jeg fik lov til at fæste små blomsterbuketter. De fine sølvlysestager blev sammen med store, kønne buketter sat på bordet, og aller bedst som vi pyntede det, kom der to dejlige hvide liljer fra frk. Lautrup på Estrup. De udbrød mor: "Åh, nu er det fuldkomment!" Men det mærkeligste fandt jeg, var en lille bænk med et højt rækværk, der blev stillet foran i passende afstand fra det, jeg nu hørte de kaldte for "alterbordet". Nu gik det op for mig, at gymnastiksalen skulle omdannes til et kirkerum.

Tidlig om morgenen den 30. juli begyndte den ene vogn efter den andn, fyldt med mennesker, at rulle ind i skolegården, mange af dem var fra Sønderjylland. Der kom også en mængde præster i deres præstedragter, deriblandt Cornelius Appel fra Rødding. En af de mange præster, så jeg, blev særligt ærbødigt behandlet af de andre, det var Vilhelm Birkedal fra Ryslinge. Efterhånden samledes de mange hundrede mennesker i gymnastiksalen, men mor sagde, at vi to pigebørn var for små til at komme med derind, min storebror måtte derimod overvære højtideligheden. Vi gik udenfor og hørte der blev sunget mange salmer, men mere mindes jeg ikke fra ordinationsdagen.