A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Jordkampen

Betegnelse for bestræbelserne på at sikre mest mulig jord for henholdsvis tysksindede eller dansksindede landmænd. I et udpræget landbrugsområde som Slesvig gav jordbesiddelse indflydelse. De mellemstore landbrugere, gårdmændene, var vigtige i begge nationale bevægelser, men især i den danske. Jordkampen blev indledt af preussiske embedsmænd i 1891 med bosættelse af tyske landmænd på Røddingegnen. Fra 1896 engagerede staten sig ved at opkøbe storlandbrug for at omdanne dem til domænegårde, hvis forpagtere skulle være lokale foregangsmænd for tyskheden.

Staten ydede tillige billige lån til oprettelse af såkaldte rentegårde. Her skulle ejerskifter ud af slægten godkendes af staten, som dermed kunne afvise dansksindede købere. Fra 1913 kunne også eksisterende landbrug benytte ordningen. Danske modtræk var oprettelsen af Foreningen af 5. Oktober 1898, Nordslesvigsk Kreditforening fra 1909 og Landeværnet fra 1913.

Efter 1920 blev Jordkampen i første omgang indstillet. Under landbrugskrisen i midten af 1920’erne blev den genoptaget med oprettelsen af Kreditanstalt Vogelgesang i 1926. Med hemmelig finansiering fra tyske statsmidler skulle den sikre tysksindede landmænd under krisen og ved billige lån vinde indifferente og danske landmænd for tyskheden. Det danske modtræk blev Landeværnet af 1927. Trods stor indsats fra begge sider kunne Jordkampen ikke for alvor rykke det nationale styrkeforhold, den blev derfor nedtonet fra 1960’erne og må anses for afsluttet.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Erik Strange Petersen: ”Foreningen af 5. Oktober 1898” og den nationale jordkamp i Nordslesvig, i: Sønderjysk Årbog 1972.

Hans Schultz Hansen: ”Dansk jord på danske hænder”. Foreningen Landeværnet og den nationale jordkamp i Sønderjylland 1927-2002. 2002.