A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Jens Jessen og højskolebevægelsen

Det var især på ét punkt, Jens Jessen havde påkaldt sig venstremændenes vrede: Han erklærede sig som modstander af folkehøjskolen: "Hvor lidet vi end kunne undvære åndelig påvirkning fra kongeriget, så kunne vi ikke ønske, at den sønderjyske ungdom blev udsat for en alt for direkte politisk indflydelse fra den anden side af Kongeåen, og det har vist sig, at dette vanskeligt kan undgås, når de unge mænd opholder sig længere tid i kongeriget. Det er for så vidt ligegyldigt, om de bliver "forhøjrede" eller "forvenstrede"; her behøver vi hverken højremænd eller ventremænd: vi trænger kun til danske sønderjyder."

Her stillede Jessen sig imidlertid i hård opposition til en meget stor del af sønderjyderne. De fleste kunne sikkert være enige med ham i synet på forsvarssagen og kongen, selvom færre formentlig drog hans konklusioner med hensyn til partiet Venstre. Men med hensyn til højskolebevægelsen stak Jessen armen i en hvepserede.

For det første mente Jessen, at højskolebevægelsens politiske engagement til fordel for Venstre havde ført den ind i et galt spor: "Når bevægelsen... kommer i et sådant spor, at den største folkehøjskole (Askov), i steden for udelukkende at sprede oplysning ud blandt den store befolkning, til dels indretter sig som udklækningsanstalt for godtkøbsstudenter, og når en meget stor part af skolerne bliver arnesteder for politisk rummel, så skønnes bevægelsen at være på afveje."

Navnlig Askov Højskoles demonstration til fordel for Chresten Berg i sommeren 1885 havde vakt Jessens uvilje: "Al politisering på folkehøjskolerne vil i reglen være ubetimelig," mente han.

For det andet mente Jessen, at højskolen burde lægge vægt på egentlig kundskabstilegnelse, og at undervisningen helst skulle afsluttes med en egentlig eksamen. Et højskoleophold skulle gerne dygtiggøre dens elever i deres erhverv, og derfor burde folkehøjskolen i landbrugsområder være en slags landbrugsskole. Den grundtvigianske "friskole", som nød stor anseelse i vesteramtet, havde Jessen kun ringe forståelse for. Jessen mente, at højskoleeleverne havde det for godt og lærte for lidt: "Planter, der skal vokse på et for vinden og kulden udsat sted, må ikke opelskes i drivhuse," skrev han.

Jessen havde sin egen måde at udtrykke sin holdning til grundtvigianismen: "Uvenner klager over dens uklarhed, den tilbøjelighed til forvrøvling, dens mangel på afstivning sammen med påståelighed og utilgængelighed for grunde. Nogle af disse tilsagn er ikke altid uberettigede...". Denne indirekte kritik var typisk for Jessen.

Det kom til en meningsudveksling i Flensborg Avis' spalter i april og maj 1886 mellem Askov højskoles forstander Ludvig Schrøder og Jens Jessen, hvor de udviklede deres syn på højskolen.

Jessens omtale af højskolen vakte arg modstand: "Jessens uforskammede angreb (...) skader vores sag i høj grad," skrev H.P. Hanssen til Andresen-Skelde i maj 1886. Derfor blev der foranstaltet en underskriftindsamling på Sundeved og Broagerland, der skulle udtale "en bestemt misbilligelse af Jessens angriben af folkehøjskolen" og hæve "dennes store betydning for den nationale sag. (...) Jessen skriver jo, at han ikke mærker noget til, at hans læsere er misfornøjede med hans færd, men da de faktisk er det, er det uforsvarligt, at han ikke får det at vide. (...) Adressen til Jessen blev imidlertid standset, da Jessen den 27. maj 1886 blev idømt fire måneders fængsel.

Jessens udfald mod højskolebevægelsen og mod venstrebevægelsen var ikke kun farlig for den danske sag i Sønderjylland, mente folk som Skrumsager og H.P. Hanssen. Den var endnu farligere for den sønderjyske sag i Danmark. Men Jessen ændrede med tiden holdning til højskolebevægelsen. Efterhånden som det danske sprog blev stadig mere truet, voksede der en modstræbende erkendelse af højskolens arbejde frem i Jessen: "Man kan mene, at de samme oplysningsbestræbelser også kunne være kommet frem under en anden form; men nu er de nu en gang kommet på den måde. Der er næppe noget andet land i verden, hvor den modnere ungdom af den store befolkning sysler således med historie og anden oplysning, synger så frejdigt og glad historiske og fædrelandske sange. Det er en selvfølge, at dette er et uvurderligt gode. Selv om den påvirkning, der på folkehøjskolen bliver ungdommen til del, er noget ensidig, kan dette ikke gøre den værdiløs. Meget vil rette sig senere i livet." (sic!) "Den danske folkehøjskole må i fremtiden kunne yde vor sag en stærk støtte ved at modtage og påvirke vor ungdom nogen tid i en alder, der er særlig modtagelig for alle indflydelser. Hidentil har der ikke været enstemmighed for det ønskelige i at sende vore unge karle og piger til kongerigske folkehøjskoler, fordi der altid forelå to mislige muligheder. Så længe masseudvandringen til kongeriget ikke var standset, kunne der være stor fare for, at de unge, der først havde fået smag for livet i Danmark, lod sig forlede til at blive der og således gik tabt for Sønderjylland. Dernæst var, sålænge den indre politiske strid i kongeriget var så skarp, som den har været i de senere år, den fare ikke udelukket, at vor ungdom kunne lade sig hilde i den lidenskabelige forvildelse og derved vendes bort fra hovedsagen, det nationale. Herefter vil også denne fare, som vi håber, bliver langt mindre, og vi ville sandsynligvis i fremtiden kun få grund til at anbefale den danske folkehøjskole til vore landsmænd."

Endnu senere, i 1897, stiftede Jessen selv bekendtskab med Askov udvidede folkehøjskole, hvor han var indbudt som taler på et møde den 13. marts. Glædeligt overrasket over undervisningen sendte Jessen samme år én af sine medarbejdere - den unge Ernst Christiansen - på et fjorten dages ophold på Askov.

Kilde:
René Rasmussen: "Flensborg Avis 1869-1906. Historien om en dansk avis under prøjserstyre". Flensborg Avis, 1994. Side 147-150.