A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kegnæs

Halvø i det sydlige Lillebælt, forbundet med Als ved landtangen Drejet. Lavtliggende bølget moræneflade og delvist beskyttet med strandvolde. 1.686 ha, ca. 300 indbyggere (2011). Enkelte spor af oldtidsbebyggelse, men gennem middelalderen og 1500-tallet var Kegnæs ubeboet og skovbevokset. Hertug Hans den Yngre lod i 1615 anlægge to landsbyer, Sønderby og Vesterby, og opføre en kirke i Sønderby. I dag er Kegnæs præget af landbrug og turisme.

Læs også artiklen om landskabsformer i Sønderjylland.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Kegnæs 1615-1965. 1965. Kegnæs i nyere tid. 1996.