A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kosakvinteren

Betegnelse for russiske kosaktroppers besættelse af byerne i Slesvig januar 1814. Kosakkerne var en del af koalitionens nordarmé under Napoleonskrigene. Kosakkerne indkvarterede sig i de sønderjyske købstæder og nåede helt op til Vonsild. Efter Kielerfreden 15. januar 1814 marcherede tropperne sydpå igen. Kosakindkvarteringen varede kort og forløb fredeligt, men den satte sig spor i den folkelige overlevering.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Lars N. Henningsen i: Sønderjysk Historie indtil 1815, 2008.