A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kosttraditioner

Kulturmødet mellem tysk og dansk har gennem århundreder sat et markant præg på Sønderjylland, også på det smagsmæssige område.

Her mødes holstensk, frisisk, nørrejysk og dansk madkultur og indgår symbiose, tilsat påvirkninger fra fjernere egne. Der findes fortsat retter, kager og drikkevarer, som de fleste opfatter som typisk sønderjyske. De fremstilles af råvarer, der dyrkes i området eller er blevet importeret hertil som fx rom, og de afspejler både traditioner, kulturmøder og mode. Det er fx vinsuppe med skinke, to slags steg, fiskeretter som torsk i fad, mange variationer over hvidkål og grønkål, brugen af urter som suram og vilde planter som strandvejbred (sorre) samt forskellige sursøde retter som bl.a. surrib.

Inden for bagværk er udover sønderjysk rugbrød især lagkager berømmede, fx kejserbutterdejstærte og rugbrødslagkage. Nogle af kaffebordets mange småkager er også særlige for landsdelen, fx fedtkager, ingenting, knæpkager og goderåd. Ligeledes opfattes nogle varme drikke med spiritus, fx farisæer, grog og kaffepuns, som en del af den sønderjyske kosttradition.

Det sønderjyske køkken afspejler især kontakterne sydpå, da mange tyske slagtere flyttede til landsdelen i løbet af 1800-tallet medbringende gode traditioner for fremstilling af røgvarer og pølser, fx ringrider- og kålpølser. Også andre indvandrere har sat sig spor i madkulturen. Herrnhuterne, der i 1773 grundlagde Brødremenigheden i Christiansfeld, medbragte opskrifter på honningkager, som fortsat er meget populære. Med til de sønderjyske kosttraditioner hører også sønderjysk kaffebord, der er et landskendt begreb. Det består af et meget righoldigt, men i nutiden ernæringsmæssigt ukorrekt opbud af herlige kager.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Inge Adriansen: Sønderjysk kogebog. 1996.