A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kær Halvø

Beliggende nord for Sønderborg, omkranset af Alssund og Augustenborg Fjord. Her lå adelsslægten Holcks hovedgård Rønhave, kendt fra omkring 1500. Den blev i 1906 omdannet til en preussisk domænegård, der ved Genforeningen blev overtaget af den danske stat. Herfra blev der i 1926 udstykket en husmandskoloni. Den sidste kamp i 1864-krigen foregik på Kær Halvø, og der er bevaret mange krigergrave og mindesmærker. På halvøen ligger også Sønderborg Lufthavn.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.