A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kloppenborg, H.D., 1802-1882, sønderjysk landmand

Hans Diderik Kloppenborg voksede op i et stærkt troende hjem i Haderslev. Hans far var indvandret fra Heide i Husum og var tingskriver i byen. Han blev gift med en datter af en anset borgerfamilie Otzen i Haderslev, og i dette ægteskab fødtes Hans Diderik som tredje søn. Han gik i skole hos herrnhuterne i Christiansfeld, hvor undervisningssproget formentlig har været tysk. Som ung kom han i lære hos sin morbror som tobaksspinder.

Hensigten var oprindeligt, at han skulle overtage tobaksspinderiet, men i 1821 blev han sendt til Bejstrupgård i Københoved, som Otzen havde købt nogle år tidligere. Her skulle han stå for gårdens drift, og selv om han ikke var bonde befandt han sig godt både ved landbruget og blandt naboerne i byen, så han endte med at overtage gården i 1826, som han drev til sin død i 1882. Han var en foretagsom mand, opkøbte jord og udvidede driften og især bygningerne adskillige gange, så Bejstrupgård med sine efterhånden 200 tdr. land med mølleri, brænderi og maltgøreri blev den store gård i Københoved.

Hans Diderik blev gift med Cathrine Thaysen, der stammede fra Toftlundgård. Hun døde i barselsseng i 1831, hvorefter han blev gift med sin første kones lillesøster Mette Kirstine. Det var formentlig først i ægteskabet med Mette Kirstine, at hjemmesproget skiftede fra tysk til dansk. Sammen med Mette Kirstine fik han datteren Ane Marie, som mod faderens vilje blev gift med J.N.H. Skrumsager og de to blev forældre til navnkundige H.D. Kloppenborg Skrumsager og Jutta Skrumsager.

H.D. Kloppenborg blev sognefoged i Skrave sogn og havde i øvrigt mange andre lokale tillidshverv. Han var yderst aktiv i nationale og kristelige spørgsmål, og da hans aktiviteter efter 1864, da Sønderjylland var blevet preussisk, irriterede myndighederne, besluttede han at bygge et kampestenshus på den danske side af Kongeåen. Han kaldte huset for "Frihed". For at få en direkte forbindelse til huset lod han opføre en bro over Kongeåen, som han flygtede over, når de preussiske myndigheder blev for nærgående.

Litteratur:
Københoved Bysamfund. Bidrag til Skrave Sogns historie. Konrad Jørgensen Forlag, Kolding, 1950.