A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kok, Johannes, 1821-1887, præst og sprogforsker

Johannes Kok, Johannes Georg Elias Kok (Koch), 24.2.1821-20.1.1887, præst, sprogforsker. Født på Ledreborg, død i Kbh. (Cit.), begravet sst. (Garn.). K. blev student 1841 fra Roskilde og blev under sine teologiske studier især påvirket af H. Martensen.1846 blev han kandidat, var et par år huslærer og blev 1848 personel kapellan hos sognepræsten ved Frue kirke i Århus. 1849–51 var han adjunkt ved den videnskabelige realskole i Århus og sluttede sig nøje til biskop G. P. Brammer. 1851 blev han valgt til sognepræst for Burkal sogn mellem Tønder og Flensborg hvorfra han blev fordrevet af preusserne 1864. Han bosatte sig i Kbh. hvor han dels arbejdede på sine bøger om det danske sprog i Sønderjylland, dels virkede i Foreningen til understøttelse af trængende slesvigere. 1867 blev han præst ved Almindelig hospital og Abel Cathrines boder og 1871 konst. som præst ved Citadelskirken. Da han 1882 forgæves havde søgt embedet som Holmens provst fik han titel af professor med samme rang som Holmens provster. Kort derefter blev han ramt af den sygdom som efter flere års lidelser voldte hans død. – Som teolog og præst sluttede K. sig, hvad hans forhold til Martensen og Brammer også viser, afgjort til den konservative retning i kirken. Sin Evangelisk Huspostil, en samling prædikener af danske præster (1874) tilegnede han Brammer "med inderlig Tak for Faderlig Kærlighed og fromme Forbønner i Fjerdeparten af et Hundredaar". Han fordybede sig også i studiet af Luther og udgav Livels Kamp. en Opbyggelsesbog efter Luthers Skrifter som kom i to udgaver. Det hellige Land og dets Nabolande, 1878 fremkaldte en indsigelse af overrabbiner dr. Abraham Wolff, og i det hele var hans teologiske skribentvirksomhed alt andet end fredelig. I bladartikler angreb han den grundtvigske retning og udgav 1874, som modtræk mod det af Roskilde konvent udarbejdede tillæg til salmebogen, et andet tillæg da han fandt konventets tillæg alt for Grundtvig-præget. Han oplevede da heller ikke at se dette indført i Kbh. Foruden ved sine opbyggelsesbøger og sin polemik virkede han fra 1874 som et virksomt medlem af og sekretær for Det danske bibelselskab.

En helt anden side af K.s forfatterskab er den som har sprogligt-nationalpolitisk sigte. Han blev under sin præstetid i Sønderjylland stærkt nordisk indstillet (hvad der bl.a. fik det udtryk at han efter 1864 ændrede sin tyskfødte fars familienavn fra Koch til K.). Allerede 1858 skrev han i Slesvigske Provindsialefterretninger 1 en vidende men noget tør og udvendig afhandling om den mellemslesvigske slette og dens beboere; den blev anledningen til at H. F. Feilberg i samme tidsskrift (IV, 1863) skrev sin af dybere folkelig forståelse prægede skildring Fra Heden. Derefter fulgte hans store værk om Det danske Folkesprog i Sønderjylland I, 1863; i dette bind findes den egentlige behandling af folkesproget som overalt sammenlignes med tilsvarende former og ord i de forskellige nordiske sprog. Sin største fortjeneste har værket ved det righoldige dialektmateriale og de næsten altid pålidelige oplysninger om folkesproget – desværre sjældent stedfæstet – mens den etymologiske behandling allerede ved fremkomsten var delvist forældet. K. viser god sans for dialekternes lydlige og grammatiske forhold, men på grund af sit agitatoriske sigte anvender han ikke egentlig lydskrift. I bind II, 1867 som behandler sønderjyske person- og stednavne har han indsamlet et imponerende stort stof bestående af samtlige egentlige bebyggelsesnavne og de vigtigste naturnavne med værdifuldt sammenligningsmateriale, men de etymologiske tolkninger er trods grundighed, lærdom og kritisk holdning noget usikre og undertiden forkerte. Som en art bind III kom 1870 en stor og værdifuld ordsprogssamling på 2000 numre samt varianter og paralleller. Det er den første store danske samling der udelukkende er optegnet fra mundtlig tradition og gengivet i den lokale dialekt. Samlingens hensigt, der ligger i forlængelse af tanken bag hele værket, er "at vise, at denne os for Tiden frarøvede Provins bebos af et Folk, som i Henseende til Oprindelse, Sprog, Tænkemaade, Sæder og Sindelag er rent og ægte dansk". Denne ideologiske udnyttelse af ordsprogene tilhører nu en forældet forskningstradition, men som tekstsamling har K.s bog betydelig blivende værdi; her kommer hans bedste forskeregenskaber til deres ret, mens de svagheder der kendes fra hans dialekt- og navnestudier, ikke fremtræder. De sprogligt-skandinaviske interesser gjorde det naturligt at K. var med på det nordiske retskriv-ningsmøde i Stockholm 1869. Ligeledes var han med til at stifte Universitetsjubilæets danske samfund hvor han kom ind i styrelsen og fra 1885 til sin død var formand. – Tit. professor 1882.

Familie

Forældre: slotsgartner Johann Martin Koch (1794–1871) og Marie Sophie Lange (1783–1861). Gift 25.10.1848 i Kbh. (Holmens) med Siegfriede Rosalie Tofft, født 25.12.1822 i Kbh. (Holmens), død 17.4.1909 sst., d. af skibskirurg, senere overlæge i søetaten Peder Pedersen T. (1789–1854) og Helene Bolette Møller (1791–1860).

Udnævnelser

R. 1878.

Ikonografi

Træsnit 1873. Træsnit 1882 og efter dette træsnit 1887. Foto.

Bibliografi

O. Kaikar i Dansk t. for kirke- og folkeliv, 1870 II 234–39 (anm. af Danske ordsprog). Nutiden 2.4.1882. III. tid. 30.1.1887. Marius Kristensen: H. F. Feilberg, 1923 28f. Fra Rask til Wimmer, 1937 103. Peter Skautrup i Sønderjydske årbøger, 1937 134. Ordsprog i Danm., ved I. Kjær og B. Holbek, 1969 46 212. Marie Bjerrum m. fl.: Univ.-jubilæets da. samf. 100 år, 1979 II 21.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Iver Kjær, Marius Kristensen: Johannes Kok i Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292831