A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kok, Johannes, 1821-1887, præst og sprogforsker

Johannes Georg Elias Kok (Koch) blev født den 24. februar 1821 på Ledreborg. Han blev student i 1841 fra Roskilde og blev under sine teologiske studier især påvirket af H. Martensen. I 1846 blev han kandidat, var et par år huslærer og blev i 1848 kapellan hos sognepræsten ved Frue kirke i Århus. 1849–51 var han adjunkt ved den videnskabelige realskole i Århus og sluttede sig nøje til biskop G. P. Brammer. I 1851 blev han valgt til sognepræst for Burkal sogn mellem Tønder og Flensborg hvorfra han blev fordrevet af preusserne i 1864. Han bosatte sig i Kbh. hvor han dels arbejdede på sine bøger om det danske sprog i Sønderjylland, dels virkede i Foreningen til understøttelse af trængende slesvigere.

En helt anden side af Koks forfatterskab er den, som har sprogligt-nationalpolitisk sigte. Han blev under sin præstetid i Sønderjylland stærkt nordisk indstillet (hvad der bl.a. fik det udtryk at han efter 1864 ændrede sin tyskfødte fars familienavn fra Koch til Kok). Allerede 1858 skrev han i Slesvigske Provindsialefterretninger 1 en vidende men noget tør og udvendig afhandling om den mellemslesvigske slette og dens beboere; den blev anledningen til at H. F. Feilberg i samme tidsskrift (IV, 1863) skrev sin af dybere folkelig forståelse prægede skildring Fra Heden.

Derefter fulgte hans store værk om Det danske Folkesprog i Sønderjylland I, 1863; i dette bind findes den egentlige behandling af folkesproget som overalt sammenlignes med tilsvarende former og ord i de forskellige nordiske sprog. Sin største fortjeneste har værket ved det righoldige dialektmateriale og de næsten altid pålidelige oplysninger om folkesproget – desværre sjældent stedfæstet – mens den etymologiske behandling allerede ved fremkomsten var delvist forældet.

Kok viste god sans for dialekternes lydlige og grammatiske forhold, men på grund af sit agitatoriske sigte anvender han ikke egentlig lydskrift. 

I bind II, 1867 som behandler sønderjyske person- og stednavne indsamlede han et imponerende stort stof bestående af samtlige egentlige bebyggelsesnavne og de vigtigste naturnavne med værdifuldt sammenligningsmateriale.

I 1870 offentliggjorde han en stor og værdifuld ordsprogssamling på 2000 numre samt varianter og paralleller. Det var den første store danske samling, udelukkende optegnet fra mundtlig tradition og gengivet i den lokale dialekt. Samlingens hensigt, der lå i forlængelse af tanken bag hele værket, var "at vise, at denne os for Tiden frarøvede Provins (Sønderjylland) bebos af et Folk, som i Henseende til Oprindelse, Sprog, Tænkemaade, Sæder og Sindelag er rent og ægte dansk". Denne ideologiske udnyttelse af ordsprogene tilhører nu en forældet forskningstradition, men som tekstsamling fik Koks bog betydelig værdi.