A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kristensen, Knud, 1880-1962, statsminister

Den vestjyske gårdejer Knud Kristensen, født i Hover ved Ringkøbing, var indenrigsminister i befrielsesregeringen og støttede således også regeringens grænsepolitk, som blev formuleret af statsminister Vilhelm Buhl allerede den 9. maj 1945 med følgende udtalelse: "Regeringen, som staar paa den nationale Selvbestemmelses Grund, er af den Opfattelse, at Danmarks Grænse ligger fast".

Efter folketingsvalget den 30. oktober 1945 dannede Venstre en mindretalsregering med Knud Kristensen som statsminister. Under valgkampen havde et af Venstres hovedpunkter været "Frihed for det danske Mindretal til at leve deres Liv uden Tryk af fremmed Magt". Det var regeringens politk, at 1920-grænsen lå fast, men fra juni 1946 begyndte Knud Kristensen i taler og foredrag at udtale, at det kunne blive aktuelt med en ny folkeafstemning i Sydslesvig. Knud Kristensen forbeholdt sig ret til som privatperson at mene, at Sydslesvig skulle have mulighed for at blive indlemmet i Danmark. Denne dobbelthed skabte så alvorlige spændinger i Folketinget, at Knud Kristensen i oktober 1947 efter et personligt mistillidsvotum måtte træde tilbage som statsminister.

I sin grundlovstale i Toftlund den 5. juni 1946 lagde Knud Kristensen op at få en "tilkendegivelse af, hvor den hjemmehørende Befolkning (i Sydslesvig) ønsker at høre til" og han sluttede med at konstatere: "Sydslesvig genvundet, det er Kampens Maal". Et par uger senere uddybede han sin holdning og gentog, at målet var "at vinde det tabte tilbage igen", men at dette synspunkt havde forskrækket nogle velmenende danskere, der nok støttede "de Danske syd for Grænsen, men ikke ville være med til en Afstemning, der "kunde føre Landsdelen hjem til Danmark".

Knud Kristensen havde allerede i marts 1945 kontakt med to ledende medlemmer af Sydslesvigsk Udvalg - der senere blev til Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945 med det formål at "sydslesvig skal med det samme være en Del af det danske Rige, saaledes at Grænsen flyttes sydpaa mindst til Slien, helst til Ejderen". Men det virker ikke til at der på dette tidspunkt har været afgivet løfter fra Knud Kristensens side. 

Kort efter at Knud Kristensen blev statsminister havde han et møde med J.C. Møller, der af den britiske regering var udpeget til overborgmester i Flensborg. I J.C. Møllers referat fra mødet: "Han (statsministeren) mente, at Regeringserklæringen af maj 1945 betød, at Grænsen laa fast foreløbig". Ordet "foreløbig" var i referatet understreget og Møller havde fået det rigtige indtryk, at beslutningen om grænsen ikke var endelig og at det kunne nytte noget at fortsætte kampen for en ny grænsedragning.

I spørgsmålet om Sydslesvigs fremtid gik Knud Kristensen fra sommeren 1946 ind for en folkeafsteming om spørgsmålet i Sydslesvig med henblik på at få området indlemmet i Danmark. Partiet Venstre var splittet i spørgsmålet, mens der i Folketinget var flertal for "Grænsen ligger fast", som det fastslås i Oktobernoten

Knud Kristensens tale Hørsholm den 21. juli 1946

Knud Kristensen døde den 29. september 1962 og ligger begravet på Humlebæk Kirkegård.

Kilde: 
Mogens Rostgaard Nissen: "Knud Kristensen og Sydslesvig". Kronik i Flensborg Avis den 27. december 2013.