A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kommandørgården, Museum på Rømø

Nationalmuseets Kommandørgård er en af Rømøs gamle, rige slægtsgårde, opført i 1744 af kommandør Harcke Thadens. Gården er fuldt møbleret i både bolig og udlænger. Boligen rummer usædvanligt gode eksempler på prægtigt bemalede paneler, snedker- og udskæringsarbejde og vægbeklædninger af hollandske fliser.


Kommandørgårdens navn hentyder til de kommandører (kaptajner), der i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet havde kommandoen på store hvalfangerbåde. Kommandørerne var væk det meste af året på togter i Nordatlanten.

På Rømø var det i hvalfangertogternes tid almindeligt at mændene stod til søs, mens landbruget og gårdene i høj grad var kvindernes gebet. Gårdens rigdom og prægtige interiører er en afspejling af de meget store indtægter, som kommandørerne kunne tjene på hvalfangsten og anden handelssejlads.

Kommandørgården blev gennemgribende istandsat i 1998. Istandsættelsen er muliggjort takket være en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.


Besøg Kommandørgårdens hjemmeside.