A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kobbermølle

Lille landsby umiddelbart syd for Kruså grænseovergang. Byen rummer en lille dansk skole, Kobbermølle danske Skole med 47 elever. Foran skolen står to høje egetræer, såkaldte dobbeltege, som når de står på samme rod, symboliserer samhørigheden mellem Slesvig og Holsten, og når de står adskilt, altså på hver sin rod, symboliserer et adskilt Slesvig-Holsten.

Kobbermølle har navn efter vandmøllen ved Krusåens udløb i Flensborg Fjord, som har drevet et hammerværk. Kobber- og messingfabrikken blev grundlagt af Christian 4. i 1602, muligvis som tak fra Christian 4. for flensborgske borgeres arvehyldning af ham. Under Trediveårskrigen (1618-48) blev møllen ødelagt, men i 1633 fik Flensborg-borgeren Carsten Beyer kongeligt privilegiebrev til genopbygningen af møllen, som derefter tjente til kobberfremstilling.

I tidens løb blev Kobbermøllen gentagne gange ødelagt af ildebrand eller krig. Den blev hver gang genopbygget samme sted, fordi placeringen i Krusådalen var ideel. Det bakkede terræn, flere kilder og Krusåen, opdæmmet i mølledammen, muliggjorde brugen af vandkraft til at drive maskinerne.

En anden afgørende årsag til valget af denne placering var nærheden til Flensborg havn. Kobbermalm fra Norge og Sverige samt andre importerede råstoffer kunne nemt transporteres til fabrikken. På Flensborg havn blev f.eks. store kobberplader fra værket videreforarbejdet: kølen på træ- og kompositskibe blev beslået med en "kobberhud", der skulle beskytte mod boreorm, alger og muslinger. Efter 1882 anvendtes dertil "yellow-metal", en speciallegering. Dette metals kvalitet gjorde Kruså Kobbermølle kendt ud over landets grænser - ikke mindst fordi den kunne levere til lavere priser end de engelske konkurrenter.

I lang tid var fabrikken den største virksomhed i den danske helstat. Den beskæftigede flere hundrede arbejdere og havde handelsforbindelser, der strakte sig helt til Asien. De restaurerede arbejderboliger, der er opført i det 17., 18. og 19. århundrede er fredede. Hele kvarteret omkring Kobbermøllen minder til forveksling om Christian 4.'s Nyboder i København.

De oprindelige produktionsanlæg i Kobbermøllen blev delvist nedlagt efter fabrikkens lukning i 1962. På det nyrenoverede Kobbermølle Industrimuseum er det i tre af de gamle haller stadig muligt at følge arbejdsgangene i de enkelte værksteder, hvor messing og kobber blev forarbejdet. Ligeledes er struktur og placering af turbineanlæg, møller og ovne stadig tydeligt at se.

I en udstilling om fabrikkens historie vises historiske billeder, dokumenter og produkter, herunder vandkedler, lysestager og fyrfade. Samt en samling af funktionsdygtige maskiner, bl.a. en stor fredet dampmaskine og et hammerværk, der drives af et vandhjul i åen.

Bevarelsen af den gamle arbejderbebyggelse og etableringen af museet skyldes primært tidligere skoleinspektør på Kobbermølle Skole Bodo Daetz og hans hustru Gisela Daetz, hvis livsværk har været at sikre bevarelsen af de gamle bygninger samt indsamling af dokumenter og genstande fra og produceret på fabrikken, samt indretning af et museum, der fortæller Kobbermøllens historie. Dette museum, der nu hedder Kobbermølle Industrimuseum, blev i 2009 fremtidssikret gennem oprettelse af en professionelt drevet museumsorganisation, der nu driver og videreudvikler museet. Harreslev Kommune tegner sig for majoriteten af den ansvarlige kapital og yder et fast årligt driftstilskud.

Tidligere skoleinspektør på Kobbermølle Skole Bodo Daetz har brugt det meste af sit liv på at sikre bevarelsen af de gamle bygninger og indretning af et museum, som fortæller Kobbermøllens historie.

Litteratur:

Jens Peter Hansen: "Kobbermøllen ved Krusaa". Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse. København, 1994.
Bov Sogn. Artikel af Bodo Daetz, side 306: "Kobbermøllen"
Susanne Rudloff: "Kobbermølle. Kobber- og messingværket ved Kruså: Fre hammerværk til industrivirksomhed". 40 sider i Museet Cathrinesmindes årsskrift 2011.
Brochure om Kobbermølle Museum