A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kielererklæringen af 26. september 1949

Den slesvig-holstenske landdag i Kiel vedtog 26. september 1949 en erklæring om, at det danske og frisiske mindretal i Sydslesvig ikke måtte diskrimineres og skulle nyde demokratiske rettigheder, herunder også have ret til at drive egne skoler. I erklæringen, der blev vedtaget med et overvældende flertal, blev det fremhævet, at bekendelse til danskheden var fri og hverken måtte bestrides eller efterprøves af myndighederne.

Kiel-erklæringen er en slags forgænger for de mere vidtgående København-Bonn erklæringer fra 1955.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Johan Peter Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig 1948-1955. 1997.

Martin Höffken: Die "Kieler Erklärung" vom 26. September 1949 und die "Bonn-Kopenhagener-Erklärungen vom 29. März 1955" im Spiegel deutscher und dänischer Zeitungen, Frankfurt am Main 1994. 

Teksten til Kielererklæringen af 26. september 1949.