A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Klosterbrødrene

Kreds af grundtvigsk orienterede sønderjyder, der den 25. april 1861 afholdt et møde i Løgumkloster, hvor de stillede krav om, at skolefriheden i Danmark også skulle gælde den tysktalende befolkning i Sønderjylland. Mødet blev indkaldt af grundtvigsk orienterede folk, bl.a. Knud Laustsen Knudsen fra Forballum, lærer ved Tønder borgerskole Cornelius Appel, præst i Tønder Johannes Matthias Dahl og Christian Siegfred Ley, der havde efterfulgt Christen Kold som huslærer hos ovennævnte Knud L. Knudsen. Mødet havde ca. 80 deltagere.

Møderækken havde oprindeligt til hensigt at gøre op med den konfirmationsundervisning, der afkræver konfirmanden et højtideligt løfte. De tre ovennævnte skrev i 1857: "Ja vi lever blandt et folk, paa hvis Hjertes Tavler der staar skrevet, at Ærlighed varer længst, men er det da ikke en Gru, at Folkets Gudeligheds-Anstalt (Folkekirken) har en indretning, der undergraver Løftets Paalidelighed og det på den farligste Maade, idet den, naturligvis uden at saadant er tilsigtet, aabenlyst fjaser med det. Denne Indretning er jo, som man ved, den saakaldte kirkelige Konfirmation, hvori det fra først af var en befaling og nu tillige en borgerlig Skik og Brug, at Landets Ungdom skal aflægge et Troskabsløfte til en skarpt betegnet overnaturlig Magt".

Udtalelsen foreslår videre en ordning af konfirmationen således at præsten samtaler med de unge, når de står frem på kirkegulvet, "men uden at tage nogetsomhelst Løfte af dem, fordi dette i denne forbindelse maa bære Paatvungethedens Stempel, hvilket er Gud en Vederstyggelighed."

Diskussionen heraf blev nu knyttet til sprogreskripternes krav om, at konfirmationsundervisningen i de blandede områder i Mellemslesvig skulle foregå på dansk, selv om konfirmanderne ikke forstod dette sprog. Debatten vakte betydelig opsigt og fremkaldte også internationale reaktioner, bl.a. fra den engelske Lord Shaftesbury.

I debatten indgik udtalelser som denne: "Til naturlige menneskerettigheder hører, at forældrenes bestemmelsesret med hensyn til deres børn såvidt muligt lades i fred og ikke utilbørligt indknibes".

Mødet blev kraftigt kritiseret af ledende sønderjyske politikere som H.A. Krüger og Laurids Skau. Også Rødding Højskoles forstander Sophus Høgsbro deltog i mødet, men heller ikke han kunne støtte Klosterbrødrene, fordi han frygtede den splittelse, de grundtvigske skolefrihedstanker kunne fremkalde. De politiske ledere holdt på, at man først måtte have forbindelsen mellem Slesvig og Holsten helt ophævet, før man kunne tænke på at indføre de personlige frihedsrettigheder, som i kongeriget var sikret ved junigrundloven af 1849.

Det blev modstanderne af de grundtvigske frihedstanker, der satte deres præg på den resolution, mødet sluttede med. Resolutionsforslaget blev fremsat af Sophus Høgsbro: "Ethvert ministerium, der vil fortjene den danske konges og det danske folks tillid, må nu stræbe hen til, at Danmark endelig med Ejderen som rigsgrænse, med Danmarks riges grundlov af 1849 som rigsbanner, udskilles fra de tyske forbundslande Holsten og Lauenborg".

Lederen af den danske sprogpolitik i årene mellem krigene var departementschef Th. A.J. Regenburg. Han blev nøje orienteret om mødet gennem herredsfoged Kiær i Tønder, der rapporterede: "Appel og disse to skrækkelige størrelser Beck og Ley, som har ødelagt Hans Lassen Knudsen, er da hidtil blevet tilstrækkelig afvist i Løgumkloster fra dansk side, i Tønder fra tysk side". Herredsfogeden mente, at Cornelius Appel burde afskediges, "for han ødelagde de seminarister, der boede hos ham".

Klosterbrødrene holdt flere møder i løbet af forsommeren 1861, nemlig den 27. maj og den 8. juni foruden et mindre forberedende møde den 6. juni. Disse efterfølgende møder foranledigede konstitueret politimester (herredsfoged) Kiærs indgriben, en indgriben som Cornelius Appel efterfølgende protesterede imod i en længere artikel i Vestslesvigs Tidende den 27. maj 1861 og i en klage dateret 1. juli 1861 til det kgl. visitatorium i Tønder.

Kilde:

Festskrift til H.P. Hanssen på hans 70-års dag, s. 174-187.

Sønderjydske Årbøger, 1956, s. 190-208.