A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kardel, Harboe Friedrich Wilhelm, 1893-1982, chefredaktør

Harboe Kardel voksede op i Tønder i et tysksindet hjem. Han gjorde krigstjeneste under 1. Verdenskrig og avancerede til løjtnant. Efter krigen tog han embedseksamen i historie ved universitetet i Kiel og var herefter journalist, redaktør og gymnasielærer syd for grænsen, før han i 1934 bleb ansat ved det tyske mindretals avis Nordschleswigische Zeitung, først som politisk redaktør og fra september 1944 som chefredaktør.

Han var fra 1933 aktiv i NSAN (National-Sozialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig) og fra 1935 i Jens Møllers NSDAP-N, hvor han straks blev Ortsgruppenleiter i partiets Aabenraa-kreds.

I kraft taf sin stilling som politisk redaktør deltog Kardel fra efteråret 1941 i Det lille politiske Råds møder. Han hævdede under retsopgøret, at han ikke var medlem af rådet, men kun deltog som referent. Retten lagde dog til grund, at alle deltagere i rådets møder bar et kollektivt ansvar, hvorfor Kardel var medansvarlig for bl.a hvervningen til tysk fronttjeneste og for oprettelsen af Zeitfrewillig- og Selbstschutzkorpsene, som var henholdsvis en slags hjemmeværn under den tyske værnemagts kommando og et uniformeret beskyttelseskorps, der virkede i tillknytning til besættelsesmagten mod danske medborgere. Kardel meldte sig selv som Zeitfreiwillig ved korpsets oprettelse i foråret 1943 og deltog fra juli 1944 som løjtnant i størstedelen af korpsets øvelser ind til dets opløsning i 1945.

Den hjemmetyske avis bragte under Kardels ledelse utallige hadske angreb mod danske institutioner og navngivne medborgere for påstået tysk-fjendtlighed, og ogfte var artiklerne af antisemitisk tilsnit- Kardel skrev selv en del og som ansvarshavende redaktør var han formelt ansvarlig for utallige andre, selv om han til sit forsvar fremførte, at først Jens Møller og siden de to ledere af partiet presse- og informationstjeneste, Rudolf Stehr og Asmus Wilhelm Jürgensen, lagde avisens politiske linje.

Kardel idømtes i 1948 seks års fængsel, men blev kort efter benådet. I efterkrigsårene, hvor han var bosat i Aabenraa, markerede Kardel sig inden for mindretallets kulturelle arbejde som journalist, rejseleder, foredragsholder, forfatter og hjemstavnshistoriker.

Litteratur:

Gads Leksikon. "Hvem var hvem 1940-1945". Redaktion Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer. Artiklen er skrevet af Henrik Skov Kristensen.