A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Kortsch, Otto Ferdinand, 1906-1998, lærer

Kortsch voksede op i et tysksindet hjem i Bylderup-Bov og Tønder. Efter eksamen fra den tyske realskole i Tønder tog han i 1925 lærereksamen i Nibøl og var frem til oktober 1927 ansat ved forskellige skoler i Berlin, hvorefter han vendte tilbage til Nordslesvig. Her var han ansat ved flere tysksprogede skoler, fra maj 1933 til maj 1945 ved Aabenraa Kommuneskoles tysksprogede afdeling.


I 1935 blev han medlem af Jens Møllers NSDAP-N og fra 1937 af SK (Schleswigsche Kameradschaft), svarende til det rigstyske SA, hvor han i 1938 blev byleder og i 1939 Kreismannschaftsführer. Den 9. april 1940 deltog Kortsch i "anholdelser" af danske medborgere, og året efter beordrede han en lokal gymnasielektor overfaldet af SK-mænd på grund af tysk-fjendtlige udtalelser. I 1941 blev Kortsch udnævnt til stedfortræder for SK-lederen, Oberleutnant Peter Larsen, og da Selbstschultz-korpset, som var et uniformeret og bevæbnet beskyttelseskorps, der virkede i tilknytning til besættelsesmagten mod danske medborgere, blev oprettet i februar 1944, blev han også stedfortræder eller Stabsleiter her.


Som sådan iværksatte og ledede han den 13. februar 1944 en aktion ved Kruså tyske skole, hvor danske medborgere blev "anholdt" og indespærret. I sin egenskab af Stabsleiter blev Kortsch i februar 1944 optaget i mindretalsledelsens Lille politiske Råd og blev derved medansvarlig for mindretalsledelsens hvervning af unge til tysk fronttjeneste. Allerede 9. april 1940 havde Kortsch dog som Kreismannschaftsführer holdt hvervetaler på SK-møder. Selv havde han ladet sig hverve til Waffen-SS i 1941, men først i april 1942 kom han til at forrette tjeneste i Polen, Tyskland, Frankrig og Rusland. Hjemkommet til Nordslesvig meldte han sig i juli 1943 til det nyoprettede Zeitfreiwilligen-korps, som var et slags hjemmeværn under den tyske værnemagts kommando. Korpset kom lejlighedsvis i aktion mod danske medborgere, således optrådte Kortsch uniformeret og bevæbnet ved et byrådsmøde i Aabenraa i tiden omkring 29. august 1943. Som medlem af Det lille politiske Råd blev han også gjort medansvarlig for den skansegravning tværs over Nordslesvig (vendt mod en allieret invasion), som mindretalsledelsen organiserede fra efteråret 1944.


Kortsch blev interneret den 8. maj 1945 og i efteråret 1948 idømt 12 års fængsel ved byretten i Aabenraa. Landsretten nedsatte straffen til 9 år, men i 1950 blev Kortsch benådet ligesom de øvrige hårdest belastede mindretalsledere. I 1953 generhvervedede Kortsch retten til at undervise i Danmark, og fra 1955 til sin pensionering i 1968 virkede han som lærer og konrektor på den tyske skole i Aabenraa.


Kilde: Gads Leksikon. Hvem var hvem 1940-1945. Artiklen er skrevet af Henrik Skov Kristensen.