A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Legatfenner

Betegnelse for legatjord i marsken, her specielt i Tøndermarsken. Det første legat med formuen placeret i jord i Tøndermarsken var Strucks Legat, oprettet i 1713 på ca. 90 ha, der for størstedelen var placeret i koge i den del af Tøndermarsken, der ligger syd for den nuværende grænse. Senere er disse arealer ved salg, nyopkøb og ved mageskifter samlet i den danske del af Tøndermarsken.

Højers første legat blev oprettet af Anne Catharine Hansen i 1766 i form af 2,7 ha i Rudbøl Kog. Et af de større legater blev oprettet i 1815 af borgmester i Tønder Carsten Richtsen. Dette legat er på ca. 74 ha, der nu er placeret i Tøndermarsken mod tidligere i koge syd for grænsen. Fundatserne for de mange legatjorde i Tøndermarsken blev oprettet i pietismens tid, og de indeholder næsten alle bestemmelser om, at indtægterne ved udlejning af jorderne skal anvendes til fattige, bl.a. i form af undervisning af forældreløse drenge. Pengene blev bl.a. brugt på Helligåndshospitalet, der var en form for alderdomshjem, samt på Vajsenhuset, et skolehjem for drenge; begge var placeret i Tønder by.

De fleste legater forvaltes i dag af Tønder Kommunes socialudvalg. Tønder bys legater udgør med ca. 360 ha i Tøndermarsken den største del af legatjordene. Fundatserne er i de fleste tilfælde ændret, idet det offentlige nu afholder udgifter, der tidligere var henlagt til legaterne. De løbende lejeindtægter samt renter af oparbejdet kapital har dog fortsat stor betydning på det sociale område, idet der kan ydes tilskud, og kommunen kan optage lån fra legaters kapital. Både Richtsens Plejehjem og Leos Plejehjem i Tønder er oprettet ved optagelse af lån fra legatkapitalerne.

I Tøndermarsken kan man på flere markled stadig se Tønders byvåben samt bogstaver, der angiver legatstifterens navn, f.eks. RL = Richtsens Legat, PL = Popsens Legat, LL = Leos Legat. I Tønder by er 10 gader opkaldt efter legatstiftere, heraf er to kapitallegater, dvs. legater med kapitalen i værdipapirer. Der blev oprettet mange kapitallegater, men de tabte næsten hele deres værdi ved statsbankerotten i 1813 samt ved den tyske marks værdiløshed efter 1. Verdenskrig. I Tøndermarsken findes der også legatjord, der tilhører andre ejere, f.eks. Aabenraa Kommune.

Af Karl Elkær Larsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Thorvald Petersen: Tønder Bys Legater. 1933.