A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Lindet Skov

Statsskov på 400 ha i Højrup Sogn ved Arnum. Skoven har så vidt vides altid været i kongens eje og var for 200 år siden sammen med Draved Skov den eneste rest af højstammet skov, der var tilbage i Vestslesvig. Så sent som i starten af 1700-tallet var den en del af et sammenhængende skovområde fra Fårmandshøj ved Spandet til Svinhøj ved Arrild, men skovning og overgræsning reducerede de privatejede skove til heder eller lave egeskrøp. I 1785 erhvervede kongen den nærliggende Lindetgård på tvangsauktion. Han beholdt tørvemosen (siden kaldet Kongens Mose) og græsningsretten i Lindet Skov, inden gården igen blev solgt. Herefter blev skoven indhegnet mod græssende husdyr og en gentilplantning af åbne områder, primært med nåletræ, blev påbegyndt.

Der er dog nordligst i skoven stadig ca. 20 ha fredede områder med gammel naturlig løvskov. Det meste af træbevoksningen i skoven væltede i orkanen den 3. december 1999, og skoven er nytilplantet, primært med de naturligt hjemmehørende træarter bøg og eg. I skoven findes også tre tidligere brudgomskobler, hvoraf et stadig er bevokset med de oprindelige ege og bøge fra 1700-tallet. Nordligst i skoven ligger skovridergården Lindetskovgård, opført 1785, der er sæde for Naturstyrelsens lokale administration. I Lindet Skov findes endvidere mange gravhøje, herunder store langdysser og den meget intakte høj “Røverkulen”, hvis dæksten dog er fjernet og benyttet til mindesten i Løgumkloster for faldne i 1. Verdenskrig.

Læs også artklen "Planteliv i Sønderjylland"

Af Peter Ilsøe i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Skov- og Naturstyrelsen: Vandreture nr. 92. Peter Friis Møller og Henrik Stavn: Danmarks skove. 2001.