A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Lorck, Melchior, 1527-1588, maler og grafiker

Maleren og grafikeren Melchior Lorck blev født i Flensborg i 1527. Lorck rejste tidligt i karrieren rundt i Europa på studieophold og inspirationsrejser, før han slog sig ned i Wien. Han var en af de første betydelige, danske grafikere og fungerede som hofmaler for både Christian 3. og de tyske kejsere Ferdinand 1. og Maximilian 2. Lorck er repræsenteret i flere danske samlinger med tegninger, træsnit og maleri, bl.a. Kobberstikssamlingen på Statens Museum for Kunst og Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.

Af Karen M. Olsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Erik Fischer m.fl.: Melchior Lorck, bd. 1-2. 2009.