A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Løjt Kirkeby

Løjt Kirkeby er en landsby i Løjt Sogn, der nævnes første gang i Aabenraa skrå fra 1335 som Loytæ. Navnet var formentlig oprindelig navnet på landsbyen med kirken, som sognet har taget navn efter. Navnet Løjt Kirkeby optræder første gang i kilder i 1456 for at skelne landsbyen fra sognet. I 1800-tallet var der et meget stort antal søfolk med bopæl her. Landsbyen havde 2.244 indbyggere i 2011 efter et betydeligt nybyggeri gennem de seneste 40 år.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Steen W. Andersen m.fl.: Løjt Sogns historie. 1988.

Jens Bruun: Løjt Kirke i ni århundreder. 1997.