A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Lübke Kog

Friedrich Wilhelm Lübke Kog ligger i det nordvestlige hjørne af Sydslesvig, 5-6 km fra den danske grænse umiddelbart syd for jernbanedæmningen til Sild, Hindenburg-Dæmningen. Lige nord for Lübke Kog begynder det nye fremskudte Højer dige.

Efter Hindenburgdæmningens opførelse i 1923-27 ændredes betingelserne for landdannelse radikalt. Kunstigt understøttet ved bygning af slikgårde, grøbling osv. kunne pålejringen på vaderne nord og syd for dæmningen komme op på 10 cm årligt. Allerede i 1939 havde man planer om inddigning syd for dæmningen, men krigen stoppede arbejdet.  

I 1953 blev planerne genoptaget. I mellemtiden var klæglaget foran diget vokset til +1,5 m NN, dvs. 0,40 m over middel højvandstand. Øverst var afsat 70-140 cm lerholdigt klæg. Klæglaget aftog i tykkelse udefter, men var dog endnu 2 km fra fastlandet 30-50 cm tykt. Omend laget bestod af sandet klæg, blev hele området erklæret for "inddigningsmodent", dvs. tilstrækkelig godt til at sikre senere, lønnende landbrugsmæssig udnyttelse.

Det første store arbejde var bygningen af diget, der fuldførtes 1955. Det er 8,7 km langt og løber fra Hindenburgdæmningen til Horsbüll ved diget omkring Viding Herred Gammelkog. Det er så højt, at det rager 2 m over den hidtil højeste målte vandstand: +7,20 NN eller godt 6 m over middelhøjvande. Digefodens bredde andrager 62 m, digekronens 2,5 m.

De ældre diger er helt opført af klæg. Dette var ikke muligt her, fordi der ikke fandtes tilstrækkelige klægmængder i nærheden. Digekernen blev derfor opbygget af sand, der pumpedes frem ad lange rør og derefter blev bragt på plads ved hjælp af gravemaskiner og bulldozere. For at beskytte sandvolden blev den dog dækket med et 1 m tykt klæglag. Selv fremskaffelsen af de begrænsede mængder klæg hertil voldte store vanskeligheder. Til yderligere sikkerhed blev diget dækket med græstørv og for første gang i digebygningens historie efter biologiske principper. Ydersiden blev nederst beklædt med græstørv med saltvandsgræsser og derover til +5,5 NN med ferskvands-tørv.

Bebyggelsen af kogen er sket efter moderne synspunkter og en nøje gennemtænkt plan. Kogen adskiller sig derved stærkt fra ældre koge, hvor vejenes forløb og gårdenes placering ofte er præget af den største tilfældighed. Gennem kogen (6,5 km) løber i nord-sydlig retning en hovedvej, der mod nord har tilslutning til en vej til Klanxbüll og i syd til en vej til Horsbüll. Fra denne asfalterede hovedvej udgår som ribber på et blad sideveje, der fører frem til gårdene. Disse får derved god vejforbindelse, samtidig med at der opretholdes direkte kontakt med markerne.

I alt blev der skabt 41 gårde med en gennemsnitsstørrelse på 24 ha. Desuden var der i kogen bosat 14 digearbejdere, der havde deres hovedindtægt ved digearbejde, men dertil skulle virke på gårdene i de to vintermåneder, hvor digearbejdet hvilede.

De fleste boede midt i kogen i en rækkebebyggelse, og der fandt man også købmandsbutik, smedjen, kroen og skolen.

Gårdene er indrettet til agerbrug og kvægavl. I stalden er der plads til 8-9 køer, men tyngdepunktet ligger på agerbruget. De samlede byggeomkostninger for en gård andrager 80.000 DM.

Ved intensiv og hurtig dræning opnåede man en hurtig afsaltning af den tidligere havbund. Allerede i 1957 var hele kogen landbrugsmæssigt udnyttet. Selvom det almindelige kulturlands smådyr og mikroorganismer først efterhånden indfandt sig (regnorme, bakterier etc.), kom man hurtigt op på pæne ha-udbytter, hvilket tit ses ved nyopdyrket jord.

Kilde:Thorbjørn Ydegaard