A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Løjt Kirke

Løjt Kirke karakteriseres i 1781 som "en temmelig vidtløftig kirke" med sin uensartede bygningskrop, men også imponerende på sin høj midt i Løjt Kirkeby, midt i Løjt Sogn. Alle veje i sognet mødes her.

Kirken er bygget i 1100-tallet af marksten. Ca. 2.500 store sten samt uanede mindre er båret til kirkebyggeriet. Næsten 900 år gammel - svarende til over 30 slægtled.

Koret, den helligste del af bygningen, blev opført først. Derefter skibet. Kor og skib forbundet af "triumfbuen" som symboliserer Guds himmelhvælv. Lavt træloft, højtsiddende små vinduer og derfor dunkelt. I 1277 forlængedes koret med tre store vinduer i østvæggen. Viekors ved indgangsdør til minde om denne udvidelse.

I slutningen af 1400-tallet tilføjes to sidekapeller mod nord og syd (som giver kirken korsform - arkitektonisk indskrives menigheden i gudstjenesten i korset), tårn med himmelstræbende spir mod vest og sakristi mod nord (se skålmærke fra bronzealderi fundamentsten) - alt opført i munkesten og gotisk byggestil. Endvidere blev kvindedøren mod nord muret til og mandedøren mod syd skærmet af et våbenhus. Spiret karakteristisk Tørning Lensk.

Efter reformationen udvides vinduerne (så man kunne se teksten i salmebogen!) og der opsættes en prædikestol (1557). Nuværende prædikestol er resultatet af en ombygning i 1787.
I 1600-tallet tilføjes et trapperum ved tårnet og en forbindelsesgang mellem sakristi og den nordlige korsarm.
I 1727 opføres pulpituret på kirkens sydvæg (over indgangen - betalt af Bendix Caspar Kamphøvender i Løjt Skovby og i 1764 bygges vestpulpitur og orgel, der dog viser sig at være uanvendeligt. Nyt Marcussen & Reuter orgel (med 15 stemmer) fra Aabenraa i 1845. I 1778 afsluttes bygningshistorien med et lille gravkapel på korets østvæg. I 1785-87 fornys hele stoleværket og der rejses pulpiturer i begge korsarme. Aabenraa-maleren Jes Jessen står for det store stafferingsarbejde. Han malede yndefulde blomster i alle fyldninger og på korsarmspulpiturerne skabte han en hel billedbibel - fra skabels til himmelfart.

Triumfbuen adskiller godtfolk/skidtfolk i skibet fra det hellige kor, hvor kun præsterne og deres hjælpere havde adgang. Koret er en levendegørelse af paradishaven - hvælving udsmykket som Guds himmel (arkantus) og i midten "livets træ" - alteret, som er dateret 1520. Lilieformet viekors på skibets sydvæg stammer sandsynligvis fra kirkens genindvielse omkring 1520. Overordnet tema: Det tabte paradis genvindes gennem Jesu lidelse og død, hvilket er altertavlens motiv.

Kalkmalerier i koret:
Stammer fra ombygningen omkring 1500 og tager udgangspunkt i idéen om at man fra skibet ser ind i Guds himmel.  Maleren signerer med "Peter Ly..kt" fylder væggene med arkantysranker og fantasifulde blomster. Alle planter gror ud af munden på de menneske- og dyrehoveder, der er malet omkring sladrehullerne, bl.a. borgeren, jøden, bonden, kongen, narren og to dødninge - alle særdeles verdslige og faste figurer i senmiddelalderens fortællinger og spil.

Litteratur:
Ulla Håstrup: Løjttavlen i billeder og tekst. Forlaget De unges Kunstkreds, 1991.