A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Levetzau, Werner Carl Julius Gottlob von, 1822-1899 , preussisk landråd

von Levetzau blev født i Itzehoe og tog juridisk embedseksamen i Kiel i 1847. I 1848 blev han udnævnt til landråd på Sild og i 1859 til amtmand over Ahrenstock og Pløn amter i Holsten.

Efter krigen i 1864 indtrådte von Levetzau i preussisk tjeneste og blev i 1865 udnævnt til amtmand i Aabenraa og efter Sønderjyllands indlemmelse i Preussen til til landråd i Aabenraa Kreds, et embede han beholdt til 1889, da han trak sig tilbage som embedsmand.

von Levetzau havde forståelse for de vanskelige forhold, den dansksindede befolkning i Nordslesvig levede under og blev respekteret af denne som en retsindig embedsmand.