A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Løgum Kloster

Løgum Kloster er et cistercienserkloster i Løgumkloster, hvoraf kirken og det meste af østfløjen er bevaret. Klostret var datterkloster af Herrevad Kloster i Skåne, der igen var datter af Citeaux og blev understøttet økonomisk af bispesædet i Ribe. Tvis og Holme Klostre er søstre til Løgum, mens alle øvrige danske cictercienserkloste Esrum, Sorø, Ryd, Øm, Ås og Knardrup er "børn" af Clairvaux. Cisterciensermunkene overtog først et benediktinerkloster i Seem, men flyttede kort efter til Løgum og grundlagde her et kloster mellem 1171 og 1175, det vil sige under Valdemar den Store. Udgravninger har vist, at munkene lige omkring 1200 opførte en vandmølle, men ellers er kendskabet til det tidlige kloster og dets bygninger meget begrænset.

 

Stilhistorisk dateres kirken til at være opført ca. 1225-1325. Den er en treskibet korskirke med kor af samme bredde som midtskibet og lige østafslutning. Sporene efter kirkens oprindelige brug som klosterkirke ses stadig, tydeligst ved dormitorietrappen i den sydlige korsarm, som fører fra munkenes sovesal ned i kirken.

 

Norddøren med den unikke forhal var oprindeligt munkenes dødeport, hvorigennem de afdøde munke blev båret ud på kirkegården. Det fuldt udbyggede klosteranlæg med de fire fløje omkring klostergården har muligvis først stået færdigt engang i senmiddelalderen. Østfløjen er den ældste af klosterfløjene, og bevaret næsten i sin helhed. Den er i to etager og rummer nederst sakristi, bibliotek, kapitelsal, dagtrappen op til sovesalen samt et mindre rum bag trappen og et portrum. Syd for portrummet er der udgravet en sal, som har været overhvælvet og er blevet opvarmet af underjordiske varmeanlæg (hypocauster).

 

De øvrige fløje kendes kun fra udgravninger, som også har vist, at der har ligget bygninger vest og sydøst for selve clausuren, det område der var forbeholdt munkene.

 

Der findes bevaret en del middelalderligt kirkeinventar fra Løgum Kloster. Blandt andet opbevares en alterbordsforside fra omkring 1325 i Nationalmuseet. I kirken kan ses et relikvieskab fra 1300-tallet indsat i korets nordmur og lige overfor en celebrantstol fra samme tid. Fra sidealtre stammer flere træfigurer, og der findes ni bevarede munkestole, fremstillet mellem 1502 og 1511. Fra klostrets bibliotek er bevaret en dødebog og en brevbog.

Gennem middelalderen øgedes klostrets rigdom og kort før 1530 ejede klostret ca. 200 gårde, fire sognekirker, tre vandmøller, flere ejendomme i Ribe, samt ret til fiskeri, jagt og skov. Klosteret sekulariseredes af hertug Hans den Ældre, og i 1553 ophørte munkelivet i Løgumkloster. At så forholdsvist meget af klosterbygningerne stadig er bevaret skyldes, at bygningerne fandt anden anvendelse. Fra 1566 var hertugens forvaltning placeret i bygningerne, og en del af klosterbygningerne blev nedrevet. Det nuværende slot opførtes i forlængelse af kirken i 1580’erne.

I 1739 blev kirken almindelig sognekirke, hvad den stadig er.

Af Tenna R. Kristensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Niels T. Sterum: Løgumkloster, slot og by. ‘Pionerer i ødemarken’, bd. I-II. 2010.
Olga Bartholdy: Munkeliv i Løgumkloster. 1973. Danmarks Kirker, bd 21.
Vilhelm Lorenzen: De danske cistercienserklostres bygningshistorie. 1941.
Tenna R. Kristensen: En vandmølle ved cistercienserklosteret i Løgumkloster, i: Hikuin nr. 23. 1998.
M. Mackeprang: Løgum Kloster og dets gods, i: Sønderjysk Årbog 1945.