A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ligaen D.D.D. (Danmark - Dannebrog - Danevirke)

Foreningen blev oprettet den 26. januar 1920 i kølvandet på en retssag mod Harald Jensen-Tusch. Han var fremkommet med injurierende udtalelser mod den siddende regering Zahle, som han ønskede fjernet. Bag oprettelsen stod "en mindre kreds af mænd og kvinder, der harmedes over at se grænsespørgsmålet så uhjælpeligt forkludret", som der stod i referatet af det første møde. Foreningen oprettedes under navnet Slesvig-Ligaen D.D.D. hvor de tre D'er stod for Danmark, Dannebrog og Danevirke. Senere er foreningens navn ændret til Slesvig-Ligaen.

Foreningens første handling var udsendelse af en protest mod "den løsning af grænsespørgsmålet (ved folkeafstemninger), der har prisgivet tusinder af vore landsmænd til fortsat fremmedherredømme. Under vort løsen: Danmark - Dannebrog - Danevirke! vil vi arbejde for, at Danevirke, vor gamle historiske grænsevold, atter kan blive dansk, således at alle landsmænd, der led samme hårde skæbne under fremmedherredømmet i de lange år, også må blive fælles om friheden under Dannebrog".

Foreningens første konkrete mål (i januar 1920) var at få den danske befolkning til at støtte et krav om, at hele Slesvig med eller uden folkeafstemning skulle tilfalde Danmark. Som bekendt nåede man ikke målet. I et brev skrev Jensen-Tusch: "Og lykkes det os ikke at nå vort mål, Danevirkegrænsen, straks nu (hvad vi dog ikke opgiver håbet om), så skal i alt fald de danske og danskvennerne i 3. zone vide, at de er ikke ladt helt i stikken, men der arbejdes tværtimod af hundredtusinder i Danmark videre for deres sag".

Ligaens skarpe synspunkter blev ikke ændret efter afstemningsnederlaget i 2. zone. Man tog fat på en dobbelt opgave, nemlig dels at opdrage danskerne ("vort fra skoletiden om Slesvig uvidende folk"), dels "støtte sydslesvigerne til kulturel forbindelse med Danmark". Ligaens formål adskilte sig ikke fra Grænseforeningens bortset fra en enkelt, men vigtig tilføjelse i ligaens formålsparagraf, nemlig "at ville opretholde tanken i vort folk om en genforening engang af hele Slesvig".

Slesvig-Ligaens medlemstal nåede i 1920'erne ikke over 5.000. Rekrutteringen var vanskelig, formentlig på grund af Slesvig-Ligaens meget uforsonlige holdninger. Det var genforeningsspørgsmålet, der prægede foreningen de første år efter 1920. Man støttede bl.a. udgivelsen af et såkaldt flyveskrift i Sydslesvig, som blev standset af de nazistiske myndigheder i 1937.

Slesvig-Ligaens nationalistiske synspunkter fik i øvrigt udenrigspolitisk betydning i forbindelse med "Der Schleswiger-affæren" i 1937.

Efter afslutningen af 2. Verdenskrig vågnede interessen for Sydslesvig igen. Mange håbede på en grænserevision, men den danske regering slog fast, at "Grænsen ligger fast". Skuffelse prægede Slesvig-Ligaens videre arbejde. Man havde dog stadig genforeningshåbet og gik i gang med at støtte konkrete danske projekter syd for Danevirke-linien.

Som eksempler kan nævnes bygning af Jes Kruse Skolen i Egernførde i 1954 og og Risby danske Skole i 1956, og driften af disse de første år. Endvidere betalte ligaen i 1956 opførelsen forsamlingshuset i Holtenaa og i 1974 køb og istandsættelse af Paludanushuset i Frederiksstad. Endvidere har Slesvig-Ligaen ydet støtte til adskillige byggerier og istandsættelser ud over Sydslesvig. I 2007 var Slesvig-Ligaen stærkt involveret i bygningen af Det danske Hus i Flensborg Sporskifte. Foreningen føler fortsat et stort ansvar over for de bygninger og projekter, som man har været med til at sætte i gang.

Foreningen udgiver tidsskriftet "Thyras Vold". Læs mere på www.slesvigligaen.dk

Adresse:
Formand Flemming Radsted Madsen
Ferskenvej 7
4690  Haslev
tlf. 56 31 18 58
e-post: flemming@radsted.eu

Andre mindre grænseforeninger:
Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945
Slesvigsk Samfund

Kilde: Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.