A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Löw, Eberhardt von, 1909-?, SS-Sturmbannführer

Löw var søn af den sidste landråd i Haderslev Hugo Philipp von Loew, der i modsætning til sine kolleger havde været vellidt af den dansksindede befolkning i Nordslesvig. Familien Löw flyttede kort efter Genforeningen til Tyskland, hvor sønnen Eberhadt von Löw siden blev ansat i det tyske sikkerhedspoliti, bl.a. på grund af sit kendskab til Danmark.

Han skaffede sig i 1937 gennem en af sine agenter, købmand Damm Johansen i Flensborg , forbindelse til Frits Clausen og DNSAP. Damm Johansen var skolekammerat og ungdomsven med Frits Clausen, så kontakten var venskabelig og udstraktes til Löw, hvis far havde en høj stjerne hos Frits Clausen. Gennem Clausen fik von Löw forbindelse med andre i DNSAP, ligesom han formidlede forbindelse til Jørgen Sehested. Det efterretningsmæssige udbytte af forbindelsen har næppe været stort, selv om vi ikke har kendskab til det i sin helhed.

von Löw skaffede sig ad denne vej nogle danske levnedsbeskrivelser, der skulle bruges af tyske agenter i andre lande, han fik antaget et antal danske nazister som arbejdere i Tyskland, fik orientering om de politiske forhold i Danmark, meddelelser om tyske emigranter og endelig belyst den danske befolknings stemning over for Tyskland. Efterretningerne var af stærk svingende kvalitet, i en del tilfælde endog meget fantasifulde.

I april 1940 avancerede Löw til SD-referent for skandinaviske anliggender i Berlin, hvorved han fik en nøglerolle ved forbindelsen med DNSAP og andre højrekredse i Danmark. I det spil kom hans evne til at holde sig ude af alle stridigheder til sin ret. Löw støttede i maj-juni 1940 Jørgen Sehesteds plan for et ministerium Knud Bach, hvor arbejdet i marken blev gjort af agenten K.A. Mortensen, som også med Löw pressede på for det samarbejde mellem LS og DNSAP, som kom i stand i juni. Her som i august, da Löw forgæves forsøgte at få LS og Bondepartiet til at underordne sig Frits Clausen, blev der ikke sparet på de løse påstande og politiske forventninger, som ingen basis havde i Berlin.

Under grænserøret  i Sønderjylland i juni 1940 (NSDAP-N og Jens Møllers bestræbelser på at få Nordslesvig indlemmet i det tyske rige efter besættelsen den 9. april 1940), henvendte Frits Clausen sig til Löw for at få hindret, at det kom til en grænseændring, og Löw gav indtryk af, at han havde forbindelser, der gjorde ham i stand til at udvirke dette. Det styrkede kun Clausens tillid til Löw, en tillid der holdt ud over besættelsen. Löw kvitterede ved en tid at støtte DNSAP's regeringskandidatur og ved at videregive overdrevne forestillinger om DNSAP's styrke og indflydelse, siden ved at optræde som mægler eller rådgiver, når DNSAP var kommet i konflikt med forskellige instanser.

Under retsopgøret var Löw indkaldt som vidne og svigtede ikke de tidligere samarbejdspartneres tillid. Selv var han ikke under anklage. Der blev givet den karakteristik af Löw som efterretningsmand, at "hans evne til at skaffe sig underretninger ikke fandt modstykke i hans evne til at vurdere dem".