A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Matrikulering

Udarbejdelse af fortegnelse over fast ejendom. I modsætning til Kongeriget, der blev matrikuleret flere gange i 1600-tallet og senest i 1844, blev Slesvig først matrikuleret i perioden 1870-1878 (læs også artikelen Katasteramt). Hvor den danske matrikulering tog udgangspunkt i ejendommen (matriklen), tog den preussiske udgangspunkt i det enkelte jordstykke (parcellen), afgrænset ved synlige skel og brug. Det kunne f.eks. være en vej, en gårdsplads, en have, en skov, en mose eller en mark. Hver parcel blev opmålt og skatteansat i henhold til kulturart og nettoudbytte.

Ved den oprindelige matrikulering blev hvert ejerlav opdelt i et antal kortblade og parcellerne herpå nummereret fra 1 og frem. Når der skete ændringer i parcelgrænserne, fik de berørte parceller et nyt nummer anført som en brøk, hvor nævneren var parcellens oprindelige nummer og tælleren det næste ledige nummer på kortbladet. Foruden disse kortblade (matrikelkort) bestod matrikelsystemet af to protokolværk, hhv. en parcelbog, der beskrev de enkelte parceller, og en artikelbog, der sammenknyttede de enkelte parceller til ejendommen. Med mindre ændringer forblev dette system uændret i Sønderjylland frem til indførelsen af den digitale matrikel i 1986.

Af Leif Hansen Nielsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Poul Nissen: Om ansættelsen til Grundsteuerreinertrag i Sønderjylland i 1870-1878, i: Sønderjysk Årbog 1950. Bjarne Albinus: Exit Capitastrum Regista 1. januar 2005, i: Landinspektøren. Tidsskrift for kortlægning og arealforvaltning, nr. 3, 2005.