A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Matthiesen, Claus Petersen, 1841-1929, pomolog og skolelærer

Pomologi er læren om frugtdyrkning. Claus P. Matthiesen var gårdmandssøn fra Ulkebøl på Als. Efter sin uddannelse på Skårup Seminarium fik han ansættelse i Augustenborg. Han blev afskediget af de tyske myndigheder efter 1864 og bosatte sig på Sjælland. Her kombinerede Matthiesen sin lærergerning med et intensivt studium af æble- og pæresorter over hele Danmark. Han udførte videnskabelige forsøg med krydsninger og podninger og udgav mange publikationer. Hovedværket Dansk Frugt, bind 1-3, udkom 1913-24.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Claus Petersen Matthiesen: Fra udflyttergård til moderne lufthavn. Pomologen Claus Petersen Matthiesens Erindringer fra Hjemmet paa Als. 1984.