A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig

Oprettet i marts 1851, da F.F. Tillisch, der fra juli 1850 havde været dansk regeringskommissær i Flensborg, blev udnævnt til minister for Slesvig. Ministeriet efterfulgte såvel Provinsialregeringen som Tyske Kancelli. I 1852 flyttede ministeriet fra Flensborg til København. Det blev ophævet i november 1864 ved afståelsen af Slesvig. Dets arkiv opbevares dels i Rigsarkivet, dels i Landesarchiv Schleswig-Holstein.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. 2007. Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. II: 1. 1991.