A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Mosegaard, Anna, 1881-1954, arbejderforfatter

Anna Mosegaard blev født i Harzen og var gift med en tobaksspinder fra Haderslev, hvor hun boede fra ca. 1900. Hun skrev en række småfortællinger, der blev trykt i den socialistiske, tyske presse, og nogle meget benyttede skuespil for børn. Mest kendt er novellesamlingen Im Jahre 2000 (1914). 1919 blev hun valgt til Nationalforsamlingen i Weimar, men frasagde sig mandatet pga. den politiske situation i Sønderjylland før afstemningerne 1920.

Af H. E. Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Hans Mosegaard: Grænsebarnet. 1974.

H.E. Sørensen: Anna Mosegaard, en arbejderdigter fra Haderslev, i: Sønderjysk Årbog 1974.