A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Moltke, Helmuth von, 1800-1891, militærstrateg

Moltke var det store strategiske talent bag Preussens militære sejre over  Danmark i 1864 og Frankrig i 1870-71.

Helmuth von Moltke blev født i Parchim i Mecklenburg-Schwerin, men han fik sin første militære uddannelse i Danmark, hvor hans far tjente som officer. Allerede som 11-årig blev Helmuth sammen med sin bror Fritz sendt på Landkadetakademiet i København for at påbegynde en uddannelse til officer, i øvrigt sammen med den senere general Hegermann-Lindencrone, som han bevarede sit venskab med resten af livet. Som 18-årig blev han udnævnt til secondløjtnant og tilkommanderet den Oldenborgske Infanteri-Regiment i Rendsborg, hvis chef i øvrigt var hertug Wilhelm af Holsten-Beck, far til den senere danske konge Christian 9.

I 1821 søgte Helmuth von Moltke om sin afsked fra hæren. I sin afskedsbegæring til Frederik 6. skrev Moltke bl.a.: "Måtte det forundes mig engang i fremtiden at anvende den duelighed, jeg agter at erhverve mig, til kongens og Danmarks gavn." Baggrunden for afskedsbegæringen var ønsket om at flytte til Preussen, hvor han bestod sin officerseksamen og i 1823 kom ind på "Allgemeine Kriegsschule" for at blive uddannet til generalstabsofficer. Skolens chef var den moderne militærstrategis fader Karl von Clausewitz. Han afsluttede sin uddannelse her med en glimrende afgangseksamen i 1826.

Fra 1832 arbejde den unge Moltke ved den preussiske generalstab, bl.a. under ledelse af Karl von Clausewitz. Moltkes succes som strateg begrundes ofte med hans pertentlighed i forberedelserne. Hans valgsprog var "Først veje, så vove". I 1835 blev han kaptajn og i perioden 1836-39 opholdt han sig i den tyrkiske hær som rådgiver og organisator.

Helmut von Moltke blev senere udnævnt til adjudant for den preussiske kong Wilhelm og besøgte med ham bl.a. Rusland, England og Frankrig og blev i 1856 forfremmedet til generalmajor.

Felttoget mod Danmark i 1864 havde han længe forinden forberedt og gennemtænkt. Allerede den 28. november 1862 blev han bedt om at udarbejde felttoget. Vanskeligheden ved en krig mod Danmark var i følge Moltke, at en landsættelse på Sjælland, så freden kunne dikteres i København, ikke var mulig, fordi den preussiske flåde var den danske så langt underlegen. Man måtte derfor finde på en anden vej til at nå en hurtig sejr. Når den danske hovedstad ikke kunne rammes, måtte angrebets egentlige genstand - "krigsobjektet" kalder Moltke det - blive den danske hær. Imidlertid var det ikke nok blot at drive denne hær tilbage; det ville ikke føre til krigens afslutning, men tværtimod forlænge den i det uvisse, da danskerne jo kunne bringe deres hær i sikkerhed på Als og Fyn, der beskyttedes af flåden.

Konklusionen af disse overvejelser blev, at den danske hær straks ved krigens begyndelse måtte tilintetgøres, så "den danske regering fik slået sit våben af hænde og således være prisgivet". Skulle dette mislykkes var der kun en udvej tilbage: en besættelse af hele Jylland.

Når det drejede sig om en hurtig tilintetgørelse af den danske hær eller en besættelse af Jylland, ville det være i preussisk interesse, at danskerne samlede deres hære ved Danevirke, og at krigen fandt sted om vinteren. Det første ville ganske vist være uklogt af danskerne, da den lange Danevirkestilling var særligt svag om vinteren, når begge dens fløje (Slien og marsken) kunne fryse til og passeres af styrker, der kunne omgå stillingen; men Moltke kendte danskernes nationalromantiske dyrkelse af Danevirke og var vidende om overvurderingen af denne stilling, der bl.a. kom til udtryk ved de store manøvrer ved Danevirke i 1862 og 1863. Han var overbevist om, at der var overvejende sandsynlighed for, at danskerne netop ville begynde krigen i denne ufordelagtige position.

Alle Moltkes forudsigelser og planer blev virkeliggjort, dels på grund af manglende dansk evne til at gennemskue situationen, dels gennem et forbilledligt samarbejde med det politiske niveau (Bismarck) og endelig gennem et for preusserne heldigt vejrlig (Slien og marsken frøs til i løbet af januar 1863). Felttoget mod Danmark kunne gennemføres præcist som planlagt.

Dog havde Helmuth von Moltke ikke forudset den danske øverstbefalendes reaktion den 5. februar 1864, som gjorde, at krigen alligevel udviklede sig anderledes, end Moltke havde planlagt og Bismarck havde håbet. Den hurtige tilintetgørelse af den danske hær blev i stedet til en langvarig stillingskrig ved Dybbøl med alvorlige storpolitiske komplikationer for Bismarck til følge.

Helmuth von Moltke lagde også planerne for felttoget mod Østrig i 1866 og mod Frankrig i 1870-71. Han var med sin militære dygtighed en af hovedpersonerne bag skabelsen af det moderne Tyskland. Det fortælles, at Bismarck ved en lejlighed i Rigsdagen pegede på von Moltke og sagde: "Vil De se den mand, som vi kan takke for genoprettelsen af Det tyske Rige, så se derhen". 

von Moltke er en af historiens største feltherrer. Til trods for al beundring og hyldest var han til sin død den 24. april 1891 i Berlin uhyre arbejdsom og beskeden i sin livsførelse.

Kilde:
Johs. Nielsen: "1864 - Da Europa gik af lave". Odense Universitetsforlag, 1987
Knud Rasmussen: "General de Meza og Den Dansk-Tyske Krig 1864." Odense Universitetsforlag, 1997.