A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Møller, Arnold Peter, 1876-1965, skibsreder

Arnold Peter Møller blev født i Dragør den 2. oktober 1876. Faderen, Peter Mærsk Møller, en driftig skibsfører fra vadehavsøen Rømø, flyttede i 1884 med sin hustru Ane Mærsk Møller og parrets børn til Svendborg, hvor A.P. Møller tog sin realeksamen.

Efter skolen kom han i købmandslære i Sorø efterfulgt af arbejdsophold i både Newcastle (Storbritannien), Königsberg (dengang Tyskland, i dag den russiske by Kaliningrad) og Sankt Petersborg (Rusland). I 1904 vendte han efter otte års arbejde i udlandet hjem til Danmark og tiltrådte stillingen som leder af befragtningsafdelingen i et større københavnsk rederiselskab. Samme år stiftede han sammen med faderen sit første selskab, A/S Dampskibsselskabet Svendborg.

I 1910 giftede A.P. Møller sig i Missouri, USA, med Chastine Mc-Kinney (født 13. september 1881 i Kentucky, USA).

I 1912 oprettede A.P. Møller endnu et rederi, Dampskibsselskabet af 1912 A/S, med hovedsæde i København.  

I de følgende årtier lykkedes det for A.P. Møller, trods verdenskrig 1914-18, ustabile efterkrigsår og 1930rnes krise, at udbygge sin flåde af handelsskibe, som han fra 1917 hovedsagelig lod bygge på eget skibsværft, ”Odense Staalskibsværft”, der siden blev udvidet med ”Lindø-værftet” (indviet i 1959).

Da Tyskland i april 1940 besatte Danmark, ejede A.P. Møller i alt 46 skibe, hvoraf 36 befandt sig ude i verden. Pga. situationen kunne disse ikke længere styres fra hovedsædet, og derfor blev A.P. Møllers søn, Mærsk Mc-Kinney Møller (født 1913), optaget som partner i firmaet. Allerede i maj 1940 rejste han med sin hustru, Emma, til USA, hvorfra han skulle søge at styre flåden. Det skulle dog vise sig at være en nærmest umulig opgave, eftersom amerikanske og allierede myndigheder i 1941 beslaglagde alle fremmede skibe til brug i krigsindsatsen mod aksemagterne. Hvor dramatisk Anden Verdenskrig blev for dansk skibsfart og for rederiet A.P. Møller, antyder følgende tal: I alt 220 danske skibe blev sænket, og 1.550 søfolk mistede livet. Af disse var 24 skibe og 148 danske søfolk fra rederiet A. P. Møller.

A.P. Møller anså den førte sikkerhedspolitik og Scavenius' tilpasningspolitik som katastrofal og han deltog derfor i Højgaardkredsens henvendelse til kongen i november 1940 om at få indsat en ikke parlamentarisk regering.

I et brev til sønnen fra 1946 formulerede A.P. Møller en berømt sætning, der er blevet firmaets motto: ”Min gamle Sætning: Intet Tab bør ramme os, som kan undgaas ved rettidig Omhu, bør være et Løsen, som gaar gennem hele Organisationen.” Trods de svære følger af verdenskrigen samt tabet af sin hustru i 1948, lykkedes det A.P. Møller sammen med sin søn at genopbygge virksomheden.

Ved sin død den 12. juni 1965 havde A.P. Møller ved rettidig omhu og ihærdig virkelyst udvidet sin flåde til hele 88 skibe og beskæftigede ca. 10.000 ansatte, fordelt på bl.a. industrivirksomhed, olieefterforskning samt detailhandel. I sønnens tid som leder er firmaet vokset yderligere og beskæftiger i dag (2007) cirka 110.000 medarbejdere i omkring 130 lande. I 2003 fusionerede de to selskaber A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912, A/S til A.P. Møller-Mærsk A/S.

A. P. Møller lod andre nyde godt af sin virksomheds succes. Således stiftede han i 1953 ”A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”. Et af fondens formål er at støtte danskheden i Sønderjylland, nord og syd for grænsen. En sådan konkret støtte til danskheden og det danske mindretal i Sydslesvig er den nye danske fællesskole med gymnasieoverbygning  i Slesvig, der bærer A.P. Møllers navn.