A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Nationale symboler, Danske

I grænselandet mødes to nationers nationale symbolik, og den spiller en rolle både for flertalsbefolkningerne og for mindretallene. Officiel dansk symbolik som regenten og grundloven er anerkendt af de fleste, mens det er vanskeligere med nationalflaget, som er meget værdsat af flertalsbefolkningen, men ikke af mindretallet.

De uofficielle symboler, der er knyttet til sproget, historien og landskabet, afspejler forestillingen om fælles oprindelse og kultur. De er derfor især brugt af flertalsbefolkningen. Blandt de mest værdsatte danske nationale symboler er Dannebrog, sproget og kongefamilien. Blandt de materielle og immaterielle erindringssteder er Dybbøl og Genforeningen.

Anerkendelse af den anden nations nationale symbolik har betydning for udviklingen af et ligeværdigt forhold mellem befolkningsgrupperne både nord og syd for grænsen. Det danske mindretals brug af det slesvigholstenske flag ved årsmøderne i Flensborg er et eksempel herpå, ligeledes at formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger Hans Heinrich Hansen var indbudt som officiel taler ved 75-års-jubilæet for Genforeningen i Dybbøl Skanser i 1995.

Dialekten sønderjysk spiller i stigende grad en rolle som regionalt symbol, noget man kan samles om på tværs af nationale forskelle. Dette gælder også for de sønderjyske egnsretter, Frivillige Brandværn, Ringridning og kortspillet Skat, der alle er eksempler på en regional symbolik, der virker samlende på tværs af de forskelle, som den nationale symbolik ellers er udtryk for.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inge Adriansen: Slesvig, i: Nationale Symboler i Det danske Rige 1830-2000, bd. 1, 2003.