A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Nissen, Niels Christian, 1810-1839, bogbinder

Niels Christian Nissen var som sin far bogbinder i Haderslev. Han var dansksproget men undervisningssproget i borgerskolen i Haderslev var tysk, hvilket han som voksen hævdede, havde forvirret ham. I begyndelsen af 1830'erne blev han grebet af den slesvigske sprogsag, ikke mindst på baggrund af Christian Paulsens første skrift "Om hertugdømmet slesvigs folkepræg og statsret" i 1832.

Niels Christian Nissen knyttede forbindelse mellem Christian Paulsen og Christian Flor i Kiel og lokale kredse i Haderslev. Den 7. juli 1837 fik han optaget en artikel om det danske sprogs undertrykte stilling i Itzehoer Wochenblatt (se uddrag her). Samtidig tilskyndede han købmand P.C. Koch til at udgive et tidsskrift for dansk kultur og deltog med stor enthusiasme i oprettelsen af tidsskriftet "Dannevirke", der udkom første gang i juni 1838.

Niels Christian Nissen døde allerede året efter af lungebtændelse. 
 

Kilde:
Dansk Biografisk Leksikon, 1938.