A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Oversø Kirke

Kirken i Oversø er præget af sin beliggenhed tæt på Hærvejen og vadestedet over Trenen. Kirkens 1½ m tykke kampestenstårn fra 1100-tallet har tidligere været dobbelt så højt og brugt til beskyttelsesrum og opbevaring af forråd i urolige tider. Kirken ligger tæt ved Hærvejen og et vadested over Trenen og er viet til de vejfarendes helgen Skt. Jørgen.

På kirkegården ses danske krigergrave, bl.a. ligger oberstløjtnant Jacob von Stürup fra jægerkorpset her. Han faldt den 24. april 1848 i kampe ved Oversø under tilbagetrækningen fra Slesvig.

Endvidere ligger Meta Røh begravet på kirkegården. Hun var en stærkt forkæmper på danskheden i sognet og skænkede den jord, hvor Jaruplund Højskole er bygget og ved sin død testamenterede hun gården Røhsminde til Grænseforeningen.

Kilde: Grænseforeningens årbog 2006