A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Plovfabrikken i Bovlund

Plovfabrikken i Bovlund startede som smedje, grundlagt af familien Wilkens, der ejede den gennem fem generationer fra 1883-2011, hvor den blev overtaget af Christian Funk Pedersen og Bent Jensen. Fra 1930’erne blev produktionen af specialplove den væsentligste opgave, bl.a. til brug ved afvandingsprojekter og hedeopdyrkning. Hedeselskabet lod kæmpeploven, også kaldet Bovlundploven, bygge på fabrikken i 1949. Senere kom grubbere (store kultivatorer) og undergrundsløsnere til. I 1980’erne begyndte produktionen af trækbomme, den blev i 1990’erne udvidet med skov- og juletræsmaskiner.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Kjeld Hansen: Det tabte land. 2008.