A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Petersen, Cornelius, 1882-1935, frisisk bonde

Cornelius Petersen var dansk-frisisk bondeleder i Sønderjylland. Han kom fra Ejdersted, købte senere gården Vester Anflod ved Møgeltønder, trådte i 1919 frem på dansk side med tæt forbindelse til Dannevirkebevægelsen.

Hans agitation rettede sig først og fremmest imod den tyske centraladministration, "embedsmandstyranniet" og skattetrykket. For Dannevirkebevægelsen var denne agitation kun nyttig, så længe den underbyggede kravet om hele Sydslesvigs løsrivelse fra Tyskland. Efter Genforeningen i 1920, hvor Cornelius Petersens gård ved Møgeltønder kom til at ligge i Danmark, fortsatte han i samme spor, nu blot med vreden vendt imod Christiansborg. Gradvis gled Cornelius Petersen ud af Dannevirkebevægelsen. Det første skridt tog Cornelius Petersen, da han i 1924 gik ind i De jyske Separatister.

Se tekst om hans syn på det slesvigske spørgsmål.

Han rejste i 1925 protestbevægelsen "Bondens Selvstyre" eller "Selvstyrebægelsen" med krav om vidtgående selvstyre.

Cornelius Petersen er portrætteret af Harald Slott-Møller. Billedet hænger i klubværelset på Flensborghus.